To unge rejse- og golfglade studenter får brunch og sort kaffe på Café Ziggy i Tordenskjoldsgade i Smilets By, Aarhus. Snakken går om golfrejser og Servas’ 75-års jubilæum. Blandt andet.
I
”Før du nævnte det med Tour de France i Nordfrankrig, så havde jeg faktisk tænkt på at tage Korsika rundt til sommer.”
”Det er altså også et sindssygt smukt sted. Île de la Beauté. Skønhedens Ø. De har en af de bedste golfbaner i Europa. Sperone er navnet, så vidt jeg husker. Men touren cykler ikke til Korsika i år.”
”Man ser det for sig. Nice-Bastia. Vingegaard overhaler Pogačar på vandcykel på sidste bølgetop. Har du været på Korsika?
”Ja, for nogle år siden med mine forældre. Min onkel og tante har selvfølgelig også været der for at hilse på nogle servasværter. Flere gange.”
II
” Din onkel og tante har da været über alles.”
”Ja, i hvert fald de steder, hvor der tales fransk og spilles golf. Underligt nok har de aldrig været i Baskerlandet. Det var jeg og min kæreste til gengæld sidste år. Vi boede Servas både i den spanske og den franske del. Bilbao på den spanske side er en sygt fed by.”
”Bilbao, jeg har altid gerne villet til Bilbao. Det skulle være sådan en rigtig cool by.”
”Det var en kedelig industriby, indtil de lokkede Guggenheim til byen. Det var en gamechanger! Bilbao, eller Bilbo, som den hedder på baskisk, er farverig som Jeff Koons’ balloner.”
”Jeff Koons?”
”Ja, ham neo-popperen med kitsch og pornofotos af Cicciolina.”
” Cicciolina?”
”Den lille fede, som Koons var gift med. Nå, men… i Pays Basque, den franske del af Baskerlandet, kan jeg anbefale dig en stopover i Guéthary, en lillebitte badeby med stor strand og store bølger og en koloni af surfere som i Klitmøller, og så er der jævnligt koncerter og pelota på frontonen.”
”Pelota? Frontonen?”
”En fronton, en bane hvor de spiller pelota, den baskiske nationalsport. Du skal se Jørgen Leth og Klaus Rifbjergs dokumentarfilm Pelota, den er værd at se. ”
”Tjekker lige… et øjeblik… jep, her er den. Pelota. Den er fra 1983. 45 minutter lang. Den tager jeg på et senere tidspunkt.”
”Baskerne har deres eget sprog og helt særegne kultur. Servasværten, vi boede hos, spillede lut i et lokalt band, Hinka. De spiller udelukkende baskisk folkemusik. Du kan tjekke Hinka på YouTube .”
”Tjekker… et øjeblik… okay… voilà. Sjove instrumenter, fin vokal… det lyder faktisk ret okay.”
III
”Apropos, så var der også sjove instrumenter til Servas jubilæet.”
” Hvad sang I? We Shall Overcome?”
“Der var en lejlighedssang om Servas og nogle andre sange, som et værtspar fremførte firhændigt på hammondorgel. Det var ret underholdende.”
”Hvordan bli’r man egentlig medlem af Servas?”
“Du udfylder et introbrev, der skal stemples af servassekretæren. Det’ ham med slangekrøllerne. Den Grove. Og så ka’ du ellers søge værter på Servas International. Der er værter world wide.”
”Sygt!”
”Ja. Men man skal planlægge turen i god tid. Spørge værterne i god tid. De holder jo også ferie selv. De er ikke hjemme hele tiden.”
IV
”Hvad med din onkel og tante. Skal de rejse Servas til sommer?”
”Jeg tror, de bliver hjemme. Der er en del servasrejsende, der kommer forbi i juli måned. Min onkel og tante ka’ godt li’ at få besøg fra udlandet.”
”Hvor kommer de egentlig fra, dem der rejser Servas?”
”Det er meget forskelligt. Mest fra Europa. Belgien, Holland, England, Irland, Italien, Spanien. De kommer også fra andre verdensdele. Min onkel og tante havde en gang besøg af en kvinde fra Myanmar. Hun fik visum til at besøge sin bror i Singapore, og så tog hun lige en stopover i Italien og i Danmark.”
” Vildt! For øvrigt, ham der nudisten, du omtalte, som blev en uge hos værtsfamilien i USA. Jeg troede, besøget max var to dage og to nætter.”
”Det er det også, men sommetider kan man godt blive i lidt længere tid. Min onkel fortalte engang, at ham og min tante engang var ude for en servasvært i Melbourne, der skulle til Sydney næste dag for at besøge nogle venner, men de ku’ godt blive der hele ugen, bare de huskede at lægge nøglen i postkassen, når de gik.
”Sejt!”
”De boede også hos et servaspar i Townsville, mens der var en giga festival for de indfødte i Stillehavet. Den australske premierminister Bob Hawke var med til festen, ikke overraskende, han havde den australske rekord i at bunde en liter øl på 10 sekunder eller noget.”
” Vent lige lidt… Bob Hawke… i Guinness Rekordbog i 1954, da han som studerende på Oxford University skyllede to en halv pints ned på 11 sekunder! To en halv pints… det er… 1.42075 liter. Holy Moses, Bob drak næsten halvanden liter øl på 11 sekunder! Ikke mærkeligt, han blev statsminister i Australien.”
”Det er varmt på de kanter. Det kræver væske. Min kæreste og jeg har i øvrigt også været Down Under. Engang boede vi hos en farmer i South Australia og hjalp lidt til med arbejdet på gården og endte med at blive der en uges tid.”
”Lige som volontørerne i Israel før i tiden.”
”Ja, det ka’ du ha’ ret i.”
V
”Hvorfor er du ikke selv servasvært.”
”Med ét værelse på Trøjborg? Der er lige plads til en seng og et bord og en stol. Man kan godt rejse Servas uden at være vært selv.”
”Okay… okay… For øvrigt når dig og kæresten rejser Servas, tager I så toget eller din far og mors bil?”
”He, he, vi har lånt bilen en enkelt gang. Til Hamborg. Men ellers har vi taget tog og bus og metro. Tror det er meget almindeligt, at servasrejsende tager det offentlige. Eller cykler rundt. Min onkel og tante fik engang besøg af et par englændere på cykel. De havde lavet gullasch – altså min onkel og tante – men da de sagde værsgo’, sagde englænderne thanks, but no thanks, we are vegans, we bring our own food. De spiste kun appelsiner og vitaminer, mens de var der.”
”Det ku’ de da godt ha’ sagt på forhånd!”
” Min onkel og tante var ved at dø af grin, og de havde mad til resten af ugen.”
” Ikke dårligt. Gullasch er min livret.”
”Når man er servasværtsfamilie, så får man så mange interessante oplevelser, at man ikke behøver rejse ud af Aarhus. Udlandet kommer hjem til Aarhus.”
”Ha, ha. Man møder de fremmede på hjemmebanen og er fri for at tage den lange vej til udebanen.”
”Ja, det er en win-win.”
Det var tredje afsnit af Et vinter-eventyr fra Café Ziggy. Første afsnit ses her og fjerde afsnit kommer på torsdag.
Tekst og fotos: Kim Boje
BONUSINFO
SERVAS
GOLF PÅ KORSIKA
- Golf de Sperone 12.-16., som ligger langs klinter og sandstrande, gør Sperone til Europas svar på Pebble Beach – banen ligger tæt på Bonifacio
- Flere golfbaner på Korsika
GOLF I DET SPANSKE BASKERLAND
- Meaztegi Golf Club – designet af Severiano Ballesteros
- Club Deportivo Ganguren Golf – designet af José María Olazábal
- Laukariz Country Club – resort med tre sløjfer et kvarters kørsel fra Bilbao
- Real Sociedad de Golf de Neguri – hyggelig klub ved havet
- Real Nuevo Club Golf Basozabal – nær San Sebastian
GOLF I DET FRANSKE BASKERLAND
- Golf Chantaco – designet af legendariske Harry S. Colt i 1928
- Golf de Biarritz le Phare – fra 1887; redesignet af Harry S. Colt i 1920
- Flere golfbaner i le Pays Basque
