Ernie Els har lavet en flerårig aftale med Puma Golf, så han fremover vil spille i deres golfsko, som bl.a. Søren Kjeldsen, Rickie Fowler, Bryson DeChambeau, Gary Woodland og Lexi Thompson spiller i. Ernie Els vil spille i IGNITE PWRAdapt og NXT sko.
– Jeg er glad for det nye samarbejde med Puma. Jeg har spillet i deres sko siden begyndelsen af året, og de har ærligt talt været medvirkende til, at jeg har fundet noget form. Jeg føler god kontakt med jorden i disse sko, så det giver mig et fastere fundament i mit sving, siger Ernie Els i en pressemeddelelse og fortsætter:
– Skoene kombinerer også stabilitet med lethed og komfort. Det er ikke let at forene, men det har de gjort hos Puma. Jeg er meget glad for at være en del af holdet.
Hos Cobra Puma Golf er man også meget glade for samarbejdet:
– Vi er beæret over, at Ernie bruger vores sko og repræsenter vores brand på touren. Han er et ikon i den internationale golfverden med en eksemplarisk karriere både på og udenfor banen med en enorm global tilstedeværelse. Vi er glade for at byde ham velkommen til Puma familien, siger Dan Ladd, Senior VP for salg og markedsføring hos Cobra Puma Golf.
Fire major sejre og 300 top-10 placeringer i
49-årige Ernie Els har vundet fire majors med sejre i US Open 1994 og 1997 samt The Open 2002 og 2012.
I marts blev han nr. 7 i Maybank Championship, hvilket gjorde ham den første nogenside til at nå 300 top-10 placeringer i turneringer, som har været tællende til verdensranglisten. I 1997-98 var han nr. 1 på verdensranglisten.
Ernie Els har vundet 71 sejre i professionelle turneringer heriblandt 28 på Europa Touren og 19 på PGA Tour.
Kaptajn ved Presidents Cup
Ernie Els er kaptajn for det internationale Presidents Cup hold, der skal spille mod USA fra den 12. – 15. december 2019 på Royal Melbourne i Australien. Tiger Woods er kaptajn for USA, som har vundet 10 ud af 12 udgaver.