Erik van Rooyen vandt sin første PGA Tour sejr i Barracuda Championship, hvor man spillede med et modificeret Stableford system. En mindre turnering, der blev spillede sideløbende med WGC – FedEx St. Jude Invitational, som blev vundet af Abraham Ancer. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.
I Barracuda Championship gav en albatros 8 point, en eagle 5 point, en birdie var lig 2 point mens der var 0 point for en par. En bogey gav -1, mens en dobbeltbogey eller værre gav -3 point, så man skulle således have så mange point som muligt.
Efter ni turneringer i træk uden at være med i weekenden siden april klarede Sebastian Cappelen endelig et cut. Han sluttede dog i den tunge ende af feltet på en 66. plads med 15 point.
Erik van Rooyen vandt
Adam Schenk indtog førstepladsen med 38 point inden finalerunden.
Med en eagle, seks birdies og en enkelt bogey lavede Erik van Rooyen 16 point i finalerunden, og vandt med 50 point foran Andrew Putnam med 45 point.
Scott Piercy blev nr. 4 med 44 point foran Adam Schenk med 43 point og Brandon Hagy på en 5. plads med 41 point.
Gary Woodland blev nr. 7 med 38 point, Branden Grace nr. 30 med 28 point, Mito Pereira nr. 39 med 26 point og Thomas Pieters nr. 54 med 20 point.
Alex Cejka, Padraig Harrington, Matt Kuchar, Rafa Cabrera Bello og John Daly var blandt de spillere der missede cuttet.
31-årige Erik van Rooyen fra Sydafrika har vundet en enkelt gang på Europa Touren med sejr i Scandinavian Invitation 2019.