England med Heather Gilks og Kipp Popert vandt G4D Tour Nations Cup @ Betfred British Masters, der blev spillet på The Belfry mandag og tirsdag.
G4D Tour er for golfspillere med et handicap. Både amatører og professionelle kan være med, men det er elitegolf på et meget højt niveau.
Det var den første holdturnering på G4D Tour, hvor seks landshold spillede mod hinanden. Der blev spillet fourballs i første runde og foursomes i anden runde.
England med Heather Gilks og Kipp Popert gik -1 i første runde, men der var noget sværere betingelser tirsdag, hvor de gik +7 for at vinde i +6 foran Irland med Brendan Lawlor og Fiona Gray i +10. Irland førte efter -3 i første runde, men var +13 i anden runde.
Kipp Popert er nu oppe på 11 sejre på G4D Tour. Efter ændring i formatet med forskellige klasser og niveauer i turneringer, har han ikke kunne spille alle turneringer i sæsonen, men det var hans tredje sejr efter også at have vundet ISPS HANDA Australian All Abilities Championship og G4D Open. Han har også vundet US Adaptive Open de seneste to år, og sidste år vandt han fire af syv turneringer på G4D Tour.
Næste turnering er G4D Tour @ BMW PGA Championship på Wentworth den 16. og 17. september.