De danske herrer vandt alle tre hulspilsrunder, men efter en dårlig slagspilskvalifikation blev de nr. 9 ved Hold EM for seniorer, som blev vundet af England, mens Spanien vandt kvindernes turnering.
Herrerne spillede på Royal Golf Club Mariánské Lázně i Tjekkiet, mens kvinderne spillede på Parador El Saler Golf i Spanien. Efter to runder slagspilskvalifikation blev der spillet om medaljer i hulspil.
England vandt – Danmark blev nr. 9
De danske herrer med Michael C Flindt, Kent Tonnesen, Lars Arentzen, Nicolai Pfeiffer og Henrik Daugaard skuffede lidt i slagspilskvalifikationen, hvor de blev nr. 10.
Det gav en plads i Flight B uden mulighed for medaljer, men her var de danske herrer gode. De vandt alle tre hulspilsrunder over henholdsvis Norge, Schweiz og Belgien, hvilket gav en dansk 9. plads ved Hold EM.
I Flight A vandt England guld med en 3 – 2 sejr over Frankrig, mens Irland blev nr. 3 efter en 4 – 1 sejr over Italien.
Hold EM for senior herrer – Flight A, hulspil
– Flight B, hulspil (6) / – Flight C, hulspil
– Slagspilskvalifikation (6)
Spanien vandt guld hos kvinderne
Kvindernes Hold EM var uden dansk deltagelse. Her var Irland bedst i slagspil og 24 slag bedre end Spanien på 7. pladsen. Men hulspilsfinalen blev et opgør mellem netop de to nationer, og her vandt Spanien med 3,5 – 1,5 over Irland.
Hold EM for senior kvinder – Flight A, hulspil
– Flight B, hulspil / – Flight C, hulspil
– Slagspilskvalifikation