Efter hver af de første tre runder havde engelske Jordan L Smith ført Challenge Tour turneringen Red Sea Egyptian Challenge Presented by Hassan Allam Properties med to slag. Det endte også med en sejr på to slag foran de nærmeste forfølgere.
Jordan L Smith blev presset undervejs, men gik finalerunden i -3 efter b.la. tre birdies på de sidste 5 huller. Han vandt i -18 foran Manuel Trappel, Garrick Porteous og Joel Girrbach i -16.
Espen Kofstad fra Norge og nyprofessionelle Romain Langasque fra Frankrig sluttede blandt spillerne på en delt 5. plads i -15.
Søgaard blev bedste dansker
Mads Søgaard afsluttede turneringen med en runde i -2, og sluttede på en 32. plads i -9. Martin Simonsen var ligeledes rundt i -2 og blev nr. 60 i -3.
Christian Gløet var sidste dansker i finalerunderne, og han blev nr. 65 i par efter en runde i +1.
Smith vandt Euro Pro Tour sidste år
Jordan L Smith kvalificerede sig til Challenge Touren ved at vinde den engelske Euro Pro Tour sidste år. Euro Pro Tour er en udviklingstour, der kan sammenlignes med den danske ECCO Tour.