Justin Thomas vandt endnu en overbevisende sejr på Hawaii, da han vandt Sony Open in Hawaii. I sidste uge vandt han SBS Tournament of Champions.
Han tog føringen med en 59’er i første runde. Den fastholdt han med en 64’er i anden runde inden han vandt i -27 efter to runder i 65 slag.
Justin Rose blev nr. 2 i -20 foran Jordan Spieth i -19. Kevin Kisner og Jamie Lovemark delte 4. pladsen i -18 foran Gary Woodland og Zach Johnson i -17.
Chez Reavie var dagens bedste med en runde i -9, hvilket gav ham en delt 8. plads i -16.
Tredje PGA Tour sejr i denne sæson
Det var 23-årige Justin Thomas’ fjerde PGA Tour sejr, da han i oktober vandt CIMB Classic for andet år i træk.
Han har dermed vundet imponerende tre ud af fem spillede turneringer i denne sæson. De to eneste andre som har præsteret at vinde tre af deres fem første turneringer i en PGA Tour sæson siden 1970 er Johnny Miller i 1974 og 1975 samt Tiger Woods i 2003, 2008 og 2013.
Nye scoringsrekorder
Justin Thomas satte ny PGA Tour scoringsrekord med 123 slag efter 36 huller, han tangerede rekorden på 188 slag efter 54 huller og satte ny scoringsrekord med 253 slag efter 72 huller.
Tommy Armour III havde den hidtidige rekord, da han vandt Texas Open 2003 i 254 slag.