Fra Nicosia til Famagusta, spøgelsesbyen Varosha, klosteret Skt. Barnabas, og den næsten antikke Salamis.
Famagusta. Den gamle bydel
Citadellet i Famagusta rummer det såkaldte Othellos Tårn, som har fået sit navn efter Shakespeares psykologiske thriller, der udspiller sig i Famagusta, dengang Cypern var en venetiansk provins.
Skt. Nicolas katedralen blev påbegyndt i 1298. Samme år blev figentræet foran den gotiske kirke efter sigende plantet. Figenen har nu en stamme på fem meter i diameter og er 15 meter høj!
Den gotiske katedral fik en seriøs make-over, da osmannerne rykkede ind katedralen, og kirken blev til moskéen Lala Mustafa Pasha. Væg-til-væg-tæppet og det klare glas i ruderne fremhæver pudsigt nok de smukke linjer i det gotiske kirkerum, som i en traditionel katolsk udgave ofte drukner i guld og glimmer.
Minareten, som blev tilføjet, har derimod ikke gjort noget godt for gudshusets samlede arkitektoniske udtryk.
Til gengæld bløder figentræet udtrykket op og skaber samtidigt skygge for folk og fæ.
Famagusta. Den nye bydel (Varosha)
Herfra tager turen et stort spring frem til 1960, hvor Storbritannien, Grækenland og Tyrkiet står bag oprettelsen af Cypern som selvstændig republik, og historien bliver så kompliceret, at man bliver nødt til at kigge nærmere i bøger og skrifter.
I 1960 bliver den græskcypriotiske ærkebiskop Makarios III præsident for Republikken Cypern, og den tyrkiskcypriotiske Fazil Küçük bliver vicepræsident. Det tyrkisk-cypriotiske mindretal får efterhånden den opfattelse, at Præsident Makarios tromler hen over dem i parlamentet. I december 1963 kommer det til alvorlige sammenstød mellem republikkens to befolkningsgrupper. Da Tyrkiet truer med at blande sig i konflikten, opretter FN i 1964 en fredsbevarende styrke. En historie, der er velkendt i Danmark, som har haft FN-soldater i Cypern fra 1964-1992.
Ifølge Forsvaret.dk ankom 1000 danske FN-soldater til Cypern i maj-juni 1964, som ”sammen med kolleger fra Canada, Finland, Irland og Sverige skulle forhindre kampene i at blusse op igen samt medvirke til at skabe ro og orden. (…) I de første seks år lå det danske kontingent i byen Nicosia, hvor det hovedsageligt patruljerede langs ’den grønne linje’, der adskilte byens græskcyprioter og tyrkiskcyprioter.” 1
15. juli 1974 foretager den græskcypriotiske nationalgarde med støtte fra den nye junta i Athen et statskup mod præsident Makarios. Han overlever kuppet – tager en taxa fra præsidentpaladset til Paphos, og derfra videre til Akrotiri syd for Limassol, en af englændernes to militærbaser på øen. Sidenhen får han et lift med et britisk fly til London 2
I Cypern indsætter den græske junta en marionet, højrenationalisten Nikos Sampson, som ny præsident for Cypern.
Fem dage senere indleder Tyrkiet, hvad nogen i dag ville kalde en militær operation – iflg. FN en intervention, iflg. den græske junta en invasion – og besætter den nordlige del af øen med henvisning til aftalen mellem Grækenland, Tyrkiet og England fra 1960, som gav de tre lande ret til at gribe ind militært, hvis Cyperns selvstændighed og demokratiske styre var truet.
USA modsætter sig ikke det græske kup mod Makarios, som ellers har forsøgt at indynde sig hos amerikanerne allerede i begyndelserne af 1960’erne. USA mener, som Tyrkiet, at løsningen på det cypriotiske problem er øens deling mellem Grækenland og Tyrkiet – sikkert for at tækkes tyrkerne, så de kan beholde deres militærbaser på tyrkisk territorium.
Desuden så amerikanerne Makarios som en farlig cypriotisk præsident. Tom T. Kristensen (RUC) skriver i sin artikel ’Cypernkonflikten 1954 til 2008’, at USA ligefrem ønskede ”en tyrkisk intervention og deling af øen af hensyn til den kolde krigslogik i Mellemøsten”, hvor amerikanerne opfattede Makarios som ”Middelhavets røde Castro.” 3
Makarios havde ikke kun bejlet til Østblokken, han fik også loyal støtte af Ezekias Papaioannou, generalsekretæren for det cypriotiske, kommunistiske parti, så amerikanernes koldkrigslogik giver ganske god mening.
Henrik Ræder Clausen skriver i sin bog Cypern i halvmånens skygge, om det ultimatum, Tyrkiet havde stillet forud for invasionen, hvor de blandt andet krævede permanent tilstedeværelse af tyrkiske tropper på Cypern og omfattende politiske rettigheder til det tyrkisk-cypriotiske mindretal: ”De tyrkiske krav blev afvist, og da Tyrkiet havde sikret sig USA’s støtte, satte de ’Operation Attila’ i værk.” (s. 17)
Så med amerikanernes velsignelse invaderer Tyrkiet 20. juli 1974 Cypern for at sætte sig på den tredjedel af Cypern, de har aftalt med Kissinger. Tyrkerne har ikke overraskende moderne amerikansk isenkram til deres rådighed. Tanks, helikoptere og napalmbomber.
15. august 1974 slår tyrkerne til igen. Tom T. Kristensen kommenterer det i ’Cypernkonflikten 1954 til 2008’: ”Kissinger var ophavsmand til den anden besættelse, der ikke kunne legitimeres med garantiaftalen og var en ren magtdemonstration, der overtrådte alle internationale aftaler herunder FN-pagten. Tyrkiet besatte nu illegalt ca. 37% af øen territorium og beslaglagde 70% af øens ressourcer. En besættelse, der kun kunne finde sted, fordi det internationale samfund (FN) og primært USA og England ikke ønskede at gribe ind.”
”Fredsmissionen”, som tyrkerne betegner deres militære operation, bliver meget blodig. Ca. 2000 cypriotiske soldater og 300 civile bliver dræbt. 3000 forsvinder i tyrkisk varetægt. 1532 kan man stadig ikke gøre rede for. Med dags varsel flygter 180.000 græsk-cyprioter sydpå. Og de fleste af tyrkisk-cyprioterne i syd vælger at flytte nordpå (alle tal fra Clausen, Cypern i halvmånens skygge, s. 19).
Den græske junta falder kort tid efter og konstitutionelle forhold genindføres i syd. De tyrkiske styrker opnår en deling af Republikken Cypern, som de ønskede, men den er ulovlig ifølge forfatningen i 1960, da de ikke trækker sig tilbage efter endt mission, tværtimod bliver det besatte område udvidet til 37 % af Cyperns samlede areal! FNs sikkerhedsråd fordømmer aktionen og kræver de fremmede tropper trukket tilbage.
160.000 tyrkere flytter til Nordcypern i løbet af de følgende ni år, og i 1983 udråbes Den Tyrkiske Republik Nordcypern, The Turkish Republic of Northern Cyprus (TRNC). Med eget flag (det tyrkiske med omvendte farver) og en valuta, lira, som de har fælles med Tyrkiet.
Sydcypern optages i EU og indfører euroen. Nordcypern accepteres derimod kun af Tyrkiet.
Sådan blev det. Et (næsten helt) etnisk renset Cypern i fire dele: Sydcypern, Nordcypern, den grønne bufferzone med FNs fredsbevarende styrke og to britiske militærbaser.
48 år senere har intet ændret sig.
Famagusta (Varosha), 2022
Tilbage i nutiden går jeg ned til havnen i Famagusta, følger bymuren mod Varosha og kommer til grillbaren Canbulat.
”Om jeg kan lave en sandwich?” Kokken stikker tomlen i vejret, sætter kød og grøntsager på spid og lægger dem ind i grillen. 10 minutter senere er maden klar.
”Her fås byens bedste kebab sandwich!” lyder det bag mig fra en ældre herre med høj pande og blå trøje.
Jeg betaler og smager: ”Jeg kan ikke sige, om det er byens bedste kebab sandwich. Men kvaliteten er tårnhøj. Prisen er til gengæld lav!”
Kunden smiler. Det gør kokken også. Vi får en snack og en snak. Ikke alene er den grillede godbid af bedste kvalitet, det er indehaveren og hans kunder også. Tænk at få et kram af både kok og kunde efter et besøg i en grillbar! Så bliver det ikke meget bedre!
Lige om hjørnet dukker Varosha op. Et stort turistdistrikt, der blev opført syd for Famagustas gamle bydel. Varosha rummede halvdelen af øens turisthoteller, 21 banker, 300 butikker, 9 kirker og kapeller, 8 skoler, 25 museer, osv., osv. Famagusta med Varosha var efter Cyperns selvstændighed i 1960 Republikken Cyperns vigtigste havneby, hvor 40% af Cyperns import og eksport gik igennem.
Varosha var perlen i Middelhavet, der skinnede kraftigere end selv Monte Carlo. Elizabeth Taylor og datidens andre superstjerner købte lejligheder i den smukke by med den smukke strand, og turisterne strømmede til. Men krigen i 1974 knuste perlen, som lige siden har været hegnet ind og befolket af FN soldater.
I 2020 er der blevet adgang til spøgelsesbyen, som er blevet et af Cyperns nye turistmål. Skiltene er ikke taget ned. De fortæller om en by, der blev forseglet af geværer og pigtråd, gemt og næsten glemt.
”Nu erklærer lederen af Nordcypern, at spøgelsesbyen i Varosha atter kan blive åbnet for omverdenen, og ejendommene kan blive tilbageført til de oprindelige ejere,” skrev Politiken 25. september 2020.
Men nu to år senere er det endnu ikke sket, hvilket Gunnar Köhne fra DW (Deutsche Welle, uafhængig broadcaster) dokumenterer i dokumentaren Reconciliation in Varosha? A Glimmer of Hope for Cyprus, 21.februar 2022 (læs og se mere i faktaboksen).
Den britiske forfatter Victoria Hislop besøgte Varosha, før det blev muligt at komme indenfor hegnet og se nærmere på byen, der havde sovet tornerosesøvn siden 1974. Efter sigende stod Hislop længe og kiggede gennem ståltrådsnettet, tog derefter hjem og satte sig ved skrivemaskinen. Resultatet blev The Sunrise, der udkom i 2014 (da., Solopgang: Famagusta – fra ferieparadis til spøgelsesby, 2015). En anbefalelsesværdig roman, der måske ikke har de mest interessante persontegninger, men som giver et godt og overskueligt, historisk indblik i den komplicerede, cypriotiske tragedie (mere om romanen i faktaboksen).
Skt. Barnabas klosteret. 12 kilometer nordpå og et par tusinde år tilbage i tiden.
Sankt Barnabas Klosteret blev oprettet til ære for jødiske Josef fra Salamis, der blev sendt til Jerusalem for at studere. Men Josef blev omvendt til kristendommen og vendte tilbage til Cypern, hvor han sammen med apostlen Paulus prædikede sin sag med så stor succes, at han blev til apostlen Barnabas og dermed dannede selve grundlaget for den græsk-katolske kristne kirke.
Der er ikke længere munke i klostergården. Den er overtaget af turister, der tager selfies med stor omhu.
Da den sidste munk havde forladt Nordcypern efter den tyrkiske besættelse i 1974, blev klosterbygningerne omdannet til et fint lille museum med de smukkeste arkæologiske fund.
Og klosterkirken er blevet tapetseret med fine ikoner.
Alt i alt er det en stor oplevelse at besøge de smukke og velbevarede klosterbygninger, hvor også den friskpressede juice på appelsiner og granatæbler er trestjernet.
Uden for klostret kan man købe lokale produkter, både spiselige…
… og åndelige, som fx ”det onde øje” i glas eller sten, en lykkeamulet, som man altid bør have på sig, eller i det mindste i bilen. Øjet forsikrer nemlig mod alskens ulykker. Også dem i trafikken, forsikrer bilisten her med stor overbevisning i stemmen, da han fremviser det lillebitte onde øje, han har liggende på bagsædet af sin bil.
Med et ondt øje i bilen, kan man nu køre et par kilometer østover til Middelhavet og den antikke romerske by Salamis uden at bekymre sig om de fartglade lokale trafikanter og det lokale politi. Antik er måske så meget sagt. Salamis er renoveret på en måde, man sjældent ser i byer, der kan dateres tilbage til romertiden. Arenaens sten blev således brugt til at bygge Suez kanalen, men tilskuerpladserne omkring kamppladsen er blevet genopført. Meget passende i nye kampesten.
Selv om de korintiske søjler er af nyere dato og er armeret med jern, så er kulisserne populære. Ikke mindst, når der skal poseres til næste fotoshoot.
”Den halvcirkelformede offentlige latrin med plads til 44 besørgende side om side er måske Salamis-ruinernes bedste aha-oplevelse”, skriver Dorthe Krog i Turen går til Cypern. Men ikke alle er enige med Krogh. For unge besøgende kan der være mere ”aha” over en opdatering på de sociale medier end antikke lokummer.
En lang og varm dag som turist i Nordcypern afsluttes bedst med en svømmetur i poolen på Hotel Suns tagterrasse og med en kold Tuborg fra baren. I den rækkefølge, selvfølgelig.
Apropos øl, så foretrækker flere og flere tyrkisk-cyprioter nye øltyper fra landets mikrobryggerier, som fx en Blondie Pivo eller en Cyprus Summer Wit fra Hula Hops. Et par øl som fuldender en i forvejen god dag.
Læs den sjette artikel i serien her. Nye læsere kan med fordel begynde forfra og læse første del først.
TEKST: Kim Boje
FOTOS
- Præsident Makarios og Præsident John F. Kennedy i Det Hvide Hus 6. juni 1962, https://commons.wikimedia.org
- Varosha, strand og by, efter genåbningen i 2020, https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Varosha_2020_beach.jpg
- Kort over de tyrkiske enklaver i Cypern før 1974, https://commons.wikimedia.org
FOTOS I ØVRIGT: Kim Boje
REJSER
- Nordic Golfers har en syv dages golfpakke til Korineum Golf & Beach Resort med halvpension, fem greenfees og fly fra København, https://www.nordicgolfers.com/korineum-golf-beach-resort
- Caddie Golfrejser arrangerer også golfrejser til Korineum Golf & Beach Resort med afgang fra både Billund og København, https://www.caddiegolfrejser.dk/spil-golf-pa-cypern-korineum-golf-og-beach-resort
ET DEJLIGT BOUTIQUEHOTEL
Korineum Golf & Beach Resort er ganske enkelt et dejligt sted at opholde sig. Rart, fredeligt og smukt. En forrygende smuk og velplejet golfbane. Et såkaldt boutiquehotel, der har 82 luksuøse værelser på minimum 32 kvadratmeter med udsigt til bjerge eller hav.
Som man vil kunne se af billeder og interviews (artikel 10-14), så er Korineum befolket med et yderst professionelt og højst sympatisk personale. Fra folket på hotellet til besætningen i proshoppen og på golfbanen. Når så resortet har Kyreniabjergene mod syd og Middelhavet mod nord, så skal det blive et regulært paradis at opholde sig for en golfspiller.
Endelig er der interessant kultur og natur inden for kort køreafstand (jf. artiklerne 1-9).
- Korineum Golf & Beach Resort, https://www.korineumgolf.com/
FREDS- OG FRIHEDSMUSEET
- Peace and Freedom Museum, 86VR+PJ8, Alsançak, Kyrenia/Girne 99350, jf. https://newcyprusguide.com/listings/peace-and-freedom-museum/. Museum om landgangen af tyrkiske tropper i 1974 ligger, hvor den tyrkiske landgang i Kyrenia fandt sted. I nærheden ligger en militær kirkegård. Museum og café åbent hele ugen fra 8-18.
LITTERATUR
- Victoria Hislop, The Sunrise, 2014, (da., Solopgang: Famagusta – fra ferieparadis til spøgelsesby, 2015). Resumé fra e-reolen.dk: I sommeren 1972 er Famagusta en by med 40.000 indbyggere på Cypern og det mest eftertragtede ferieparadis i Middelhavet. Et ambitiøst ægtepar åbner øens mest spektakulære hotel, hvor græske og tyrkiske cyprioter arbejder i fredelig sameksistens uden at skænke deres forskellige oprindelser mange tanker.
Fortællingens personer er medlemmerne af to familier, den græske Georgiou og den tyrkiske Özkan, der er blandt de mange, der er flyttet til Famagusta for at undslippe års uro og etnisk vold andre steder på øen. De har langt mere til fælles, end de har forskelligheder, hvilket får hele den politiske katastrofe til at synes endnu mere meningsløs.
Da et græsk kup styrter øen i kaos, står Cypern over for en altødelæggende konflikt. Tyrkiet invaderer øen for at beskytte det tyrkisk-cypriotiske mindretal, og Famagusta bliver besat. Fyrre tusinde mennesker griber deres dyrebareste ejendele og flygter fra de fremrykkende soldater. Famagusta bliver forladt, pakket ind i pigtråd, og efterladt til at rådne op nøjagtigt som det står – kun to familier bliver tilbage i byen. e-reolen.dk
CYPERN INFO
- Cypern i halvmånens skygge, Forfatterens fokus er på, hvorledes Cypern i 1974 blev ”invaderet af Tyrkiet, der stadigvæk holder en tredjedel af øen besat”, og ”hvorledes den besatte del, udover ødelæggelserne ved selve krigen og den efterfølgende etniske udrensning (…) også (blev) udsat for det mest omfattende kunsttyveri, der er set i Europa siden 2. verdenskrig.” Henrik Ræder Clausen, Forskningsforlaget Raphael, 2012
PS: Clausens henvisning til note 30, s. 17, hvor efterretningsofficerer bekræfter, at den amerikanske udenrigsminister Henry Kissinger støttede Tyrkiets invasion/intervention af den nordlige del af Cypern 20.7. 1974, er desværre ikke er aktiv længere www.rawstory.com/news/2007Intelligence_officers_confirm_Kissinger_role_in_0626.htlm,
- Turen går til Cypern, Dorte Krogh, Politikens Forlag 2019
- Cyprus, G. Micula & M. Micula, Eyewitness Travel, 2014
- Cypernguiden.dk en glimrende guide, der giver mange gode råd om rejser til Cypern
- North Cyprus News. Online News for Cyprus, https://lgcnews.com/
- Returning to a War-Torn Ghost Town Sealed for 50 Years. Cyprus, 2021 Johnny Harris besøger den nyligt åbnede FN-bufferzone og de facto grænse mellem de græske og tyrkiske regioner på Cypern. Et ingenmandsland, der blev etableret i 1974. Interessant og overskueligt, men Harris har sovet i timen, da det kommer til Tyrkiets invasion af den nordlige del af Cypern. Der er intet om USA’s støtte til tyrkerne, bl.a. med napalm fra Vietnamkrigen.
Episode1: https://www.youtube.com/watch?v=p7_TZagxjyk&t=35s (34 min.).
Episode 2: https://www.youtube.com/watch?v=uGqZDpmS08E (16 min.)
Episode 3: https://www.youtube.com/watch?v=YTMtvGk_Kzw (10 min.)
Episode 4: https://www.youtube.com/watch?v=NsXwNNcOtX8 (20 min.)
- Mediterranean with Simon Reeve, 2018, 1. sæson, Simon Reeve udforsker Cypern, Libanon, Israel og Gaza. Reeve går på patrulje med FN’s fredsbevarende styrker, opdager kristendommens rødder og krydser de mest befæstede grænser i verden. Har været vist på DR. Et afsnit kan købes på Amazon til 2.99$, https://www.amazon.com/Mediterranean-with-Simon-Reeve/dp/B08FW4T4FP
- Reconciliation in Varosha? A Glimmer of Hope for Cyprus, DW dokumentar af Gunnar Köhne, 21.2. 2022, https://www.youtube.com/watch?v=TyBkLqdK4is
Græskcyprioten Andreas Lordos kæmper for tilbagelevering af sin families ejendom samt for forsoning med tyrkisk-cyprioter. Han har jævnligt været på rejse til øens tyrkisk-besatte nord. Den forladte tidligere ferieby Varosha er for nylig blevet genåbnet for besøgende. Andreas Lordos er fast besluttet på at forvandle spøgelsesbyen til et projekt for fremtiden for hele Cypern. Varosha har været ubeboet siden konflikten i 1974 mellem græske og tyrkisk-cyprioter, som efterlod den i en utilgængelig militær zone.
Bygninger har stået tomme i årtier, inklusive hoteller og andre ejendomme, der tidligere var ejet af Lordos’ familie. Med genåbningen af byen ønsker Lordos at se ejendom returneret til tidligere ejere. Men indtil videre tillader de tyrkiske myndigheder kun græsk-cyprioter at besøge området. Lordos er overbevist om, at hvis hoteller fik lov til at åbne, og turismen med succes blev bragt tilbage til Varosha, ville alle profitere – hans familie, den tyrkisk-cypriotiske nord, og den græsk-cypriotiske syd. Han mener, at blomstrende turisme i Varosha kan hjælpe med at lette spændingerne på denne delte ø i Middelhavet.
