Klokken ringer 5.50. Fotografen går ned til vandet for at filme en solopgang af den slags Victoria Hislop skriver om i sin roman Sunrise, hvor handlingen udspiller sig i Famagusta lidt længere nede ad kysten.
De næste fem dage kommer det til at handle om Korineum Golf & Beach Resort, men dagen begynder altså ved solopgang neden for Salamis Bay Conti Resort Hotel.
İ østen stiger solen op. Lige så tyst og stille. Så dukker den gyldne stjerne op over skydækket. Og fuglene kommer ud af fjerene.
Lidt efter dukker et par menneskesilhuetter op. På badebroen og på stranden.
Det er tid til morgengymnastikken, morgenbadet og morgenmaden. Og til at pakke kuffert og taske. Har fået et lift til Korineum Golf & Beach Resort, hvor Nordcyperns eneste golfbane ligger.
Mens jeg venter på chaufføren, bladrer jeg lidt i en lokalavis. Der er nogle kedelige billeder på forsiden, som får mig til at tænke på tøjsælgeren i Nicosia, der havde fotos hængende på væggen af nordcypriotiske trafikofre (jf. artikel 2).
Spørger i receptionen, om taxichaufføren er forsinket. Receptionisten kigger op og siger “Ah, Mister Boje, I have something for you.” Og så haler hun et par briller op af en skuffe!
Det er da løgn!? Men det er det ikke! Miraklernes tid er ikke ovre!
Receptionisten fortæller, at en dansk dame, en Mrs. Anna, indleverede brillerne i aftes. Nussede, men intakte. Jeg er flappergasted, som englænderne siger, når de er aldeles lamslåede. Mrs. Anna er vist nok identisk med en af de damer, jeg fik en længere sludder med i går eftermiddag, inden jeg sprang i vandet fra den cirkelrunde badebro. Jeg husker, jeg satte mig ned på en ledig liggestol, da jeg blev træt af at stå op. Jeg, som troede, jeg var sprunget i bølgerne med brillerne på!
Hvordan brillerne så havnede under Mrs. Annas solvogn? Tja, Fjällräven stod åben og brilleetuiet ligeså. Elementært, kære Watson.
Taxachaufføren dukker op. Han har parkeret til venstre for kasinoet. Så er det afgang. I den grad. Der bliver accelereret og bremset som i et motorløb. Chaufføren mæler ikke et ord. Han har travlt. Er det mon, fordi han ikke vil komme for sent til et møde senere på dagen? Et stævnemøde?
Jeg klamrer mig til armlænene. Trafikulykkerne på forsiden af aviserne her til morgen dukker op på nethinden.
Chaufføren kører aggressivt som en rutineret rallykører. Han kender tydeligvis ruten vældig godt og overhaler den ene bil efter den anden. Bevidsthedsstrømmen løber forbi en kortfilm, som Claude Lelouch stod bag i 1976, hvor en racerkører en årle morgenstund sætter sig ind i en rød Ferrari og bruger 8 minutter og 35 sekunder på at ræse fra Porte Dauphine gennem Paris’ gader og avenuer til Sacré Cœur kirken på Montmartre for ikke at lade elskerinden vente. C’était un rendez-vous, Det var et stævnemøde. En vild film, filmet i realtid.
Pludselig bremser taxachaufføren op og holder ind til siden. Chaufføren går ind til en købmand. Copiloten går ud og strækker ben. En smuk kvinde kommer ud fra købmanden. Elskerinden?
Racerkøreren følger efter med hastige skridt, og så går den vilde jagt tilbage ad vejen vi kom fra. Et øjeblik efter bliver vi overhalet. Af en rød Ferrari!!! Det er en helt vild dag!! Som at være ufrivilligt med i en spillefilm! Af Claude Lelouch!
Jeg kigger over på chaufføren og prøver med ”Family? Friends?” og får svaret “Little English.”
“You don’t know the way?” forsøger jeg og tilføjer, ”I have a GPS on my phone.”
“You GPS?”
Altså ingen elskerinde og ingen GPS. Den stakkels mand kunne ikke hitte vej.
Velankommen til Korineum Golf & Beach Resort. “Shaken, but not stirred,” ville James Bond nok have sagt.
Fine forhold i en moderne funkisvilla. Pakker ud og laver en kop Nescafé. Det giver en ekstra stjerne, når lokalet har kogekedel, øjeblikkelig kaffe og tebreve.
Umut Gürtunç, chefen for det hele, kan først mødes med mig, når han er færdig med at spille turneringsgolf med nogle venner fra Estland, så jeg går i golfcaféen for at få lidt frokost.
Får en snak med et par herlige, lokale unger, mens de – og jeg – venter på frokosten. Det er David forrest til højre.
Fra caféen kan man overskue meget af golfbanen. Det er den femfingrede kyreniabjergkæde i baggrunden.
Vejrudsigten lover regn de kommende dage, så da jeg er færdig med cheeseburgeren og fritterne, går jeg ud på banen for at sikre mig solskinsbilleder af golfbanen.
Jeg bliver snart jagtet af en buggy. Det er banemarshallen, der råber, at jeg skal forføje mig, og det med det samme. Der en en vigtig turnering i gang. Jeg nævner Umuts navn, og marshallen bliver from som et lam: “Umut, well, okay, fine! God tur!”
Så stavrer jeg afsted. Dejlig at få rørt fødderne efter at have siddet krampagtigt fastlåst i en racer en lang times tid.
Der er ikke mange golfere tilbage på banen. Greenkeeperne er gået i gang på de første tomme huller.
Greenkeeperne ser nok frem til lidt regn. Uden for banen kan man godt se, det er meget lang tid siden, der er kommet nedbør over Cypern i større mængder.
De mange gamle oliventræer og opstammede fyrretræer kommer nok i vejen for golferne ind i mellem, men ellers synes der ikke at være mange alvorlige forhindringer på golfbanen. Der er ingen egentlig rough uden for den fine græsplæne. Kun wasteland. Stort set. Og store, fine, flade greens. En rigtig feriebane, som alle gæster vil kunne lide at spille.
Alle elsker åbenbart Korineum. Efter fotorunden booker jeg en teetime i proshoppen, hvor en ældre dame siger, at jeg godt kan glæde mig til at spille banen. “It’s a wonderful golf course!”
En yngre mand i køen bifalder. “Yep, it’s truly a great golf course!”
Både unge og ældre golfere skamroser banen. Der er selvfølgelig også fem forskellige teesteder, så måske er der alligevel udfordringer nok til alle aldre og alle niveauer.
Jeg kommer tidligst til at spille banen på mandag. I morgen søndag er her travlt, så jeg tager nok på golfakademiet, der har drivingrange og fire putte- og indspilsgreens. Eller måske til stranden. Eller i spa’en og får lidt massage. Eller måske kunne jeg finde en tennismakker. Der er fire tennisbaner bag golfakademiet.
Solen står allerede lavt. Den går ned om halvanden time. Klokken er 16.50.
Forbi parkeringspladsen. Lige neden for klubhuset. Det er ikke en porscheforhandler, der udstiller de seneste modeller.
Tilbage i caféen. Umut og hans estiske gæster er færdige med turneringen. Der er højt humør ved det store bord på terrassen. Umut rejser sig, da jeg tropper op, og han ved af en eller anden grund, at jeg er ham rejsereporteren fra Danmark.
Umut er en afslappet, frisk fyr. Helt ligetil. Det er som om, vi kender hinanden i forvejen. Det gør vi jo også på en måde via de mange mails, vi har udvekslet. Umut kender godt “Jytland”. Han var i Herning for få år siden for at promovere Korineum Golf & Beach Resort.
Umut skal på business rejse til London i morgen. Jeg siger god tur, og han siger, at det var hyggeligt, og god tur til Billund den 10. november.
Jeg følges med en guitarist tilbage til hotelvillaerne. Hun bor i Girne, altså Kyrenia, en halv times kørsel væk. Hun har lige spillet golf med sin 14-årige søn og dennes russiske skolekammerat. Det viser sig at være sønnen, der spiller guitar. Han skal øve sig i aften. Der er musiklektier for til mandag.
Kvinden er tysk og har boet med sin mand og børn i Kyrenia i fem år. Nu er hun fraskilt, men bor stadig i Kyrenia. Hendes datter bor i London og læser marketing. Hendes søn på 14 går i en privatskole i Kyrenia.
Kvinden fortæller om sin søns skolekammerat, der lige blevet taget i at sælge narkotika. Nu skal han syv år i fængsel! Kvinden synes, det er helt fint, at en 14-årig kommer syv år i fængsel.
”Så kan de lære det! Ellers spreder sådan noget sig. Godt at sætte et eksempel!”
Tyrkernes straffe er åbenbart drakoniske. Kvinden siger, der er nultolerance mod alkohol og bilkørsel. En lille én og spritbilisten ryger ind i årevis.
Restauranten i klubhuset har fine streger på glasruderne. De kunne være planket fra Rennie Mackintosh, som havde planket sit design fra japanske designere. Men sådan er det jo. Vi låner og bygger ovenpå.
Buffeten er lidt en skuffelse. Fisken i citronsovs med ris er ikke spændende. Men kokken får oprejsning med desserten, en sorbet på kisebær (himmelsk) og jorbær (fremragende).
Læs den 11. artikel i serien her. Nye læsere kan med fordel begynde forfra og læse første del først.
TEKST OG FOTOS: Kim Boje
REJSER
- Nordic Golfers har en syv dages golfpakke til Korineum Golf & Beach Resort med halvpension, fem greenfees og fly fra København, https://www.nordicgolfers.com/korineum-golf-beach-resort
- Caddie Golfrejser arrangerer også golfrejser til Korineum Golf & Beach Resort med afgang fra både Billund og København, https://www.caddiegolfrejser.dk/spil-golf-pa-cypern-korineum-golf-og-beach-resort
ET DEJLIGT BOUTIQUEHOTEL
Korineum Golf & Beach Resort er ganske enkelt et dejligt sted at opholde sig. Rart, fredeligt og smukt. En forrygende smuk og velplejet golfbane. Et såkaldt boutiquehotel, der har 82 luksuøse værelser på minimum 32 kvadratmeter med udsigt til bjerge eller hav.
Som man vil kunne se af billeder og interviews (artikel 10-14), så er Korineum befolket med et yderst professionelt og højst sympatisk personale. Fra folket på hotellet til besætningen i proshoppen og på golfbanen. Når så resortet har Kyreniabjergene mod syd og Middelhavet mod nord, så skal det blive et regulært paradis at opholde sig for en golfspiller.
Endelig er der interessant kultur og natur inden for kort køreafstand (jf. artiklerne 1-9).
- Korineum Golf & Beach Resort, https://www.korineumgolf.com/
BILLEJE
- Pacific Rent-a-car kan anbefales. Prislejet er meget konkurrencedygtigt i forhold til Vesteuropa, info@pacific-rentals.com
FOR STORT HOTEL
Salamis Bay Conti Resort Hotel er på alle måder stort. Resortet har 65.000 m² at boltre sig på, alligevel føles det ofte overfyldt, selv i november måned, som er lavsæson. Den 200 meter lange, børnevenlige strand har krystalklart vand i den caribiske, turkise nuance. På hjemmesiden står, at man kan se de berømte karetteskilpadderne, mens man sol- eller havbader. Hvis det er tilfældet, kan man godt forstå havskildpadderne er kritisk truede. Det må være ret stressende at skulle lægge æg mellem alle de mennesker og parasoller og solvogne. De fem stjerner resortet kan smykke sig med, er den lokale variant.
- Salamis Bay Conti Resort Hotel, Famagusta, North Cyprus, Mersin 10; tlf.: +90 850 707 01 01; email: onlineecc@salamisbayconti.com; hjemmeside: https://www.salamisbayconti.com/en/
SKØNLITTERATUR
- John Guthrie, A Bell in Bellapais: Echoes from a Cyprus Village, 2011
Der er ingen anmeldelser at finde på Google. Goodreads.com, et Amazon datterselskab, skriver, at det er en ”fortryllende sand historie”, der foregår i Nordcypern i 1948. ”John og Vivian Guthrie støder sammen med deres lille datter Deirdre på den smukke og uberørte landsby Bellapais. Et tilfældigt møde med en lokal fører til en beslutning, der vil ændre deres liv for altid”. Det lyder ikke rart. Men bogudgivere har det med at smøre et tykt lag melodrama på deres salgstale. Det gør ikke nødvendigvis bogen til triviallitteratur.
- Christy Lefteri, A Watermelon, a Fish and a Bible, 2010 (En vandmelon, en fisk, en bibel, på dansk ved Neel Rocco, 2011). En interessant roman, der foregår i Kyrenia under borgerkrigen i juli 1974, hvor den tyrkiske hær invaderede den nordlige del af Cypern. Lefteri er født i London i 1980 af græsk-cypriotiske forældre, der flygtede fra Kyrenia (og er altså hverken græsk- eller tyrkisk-cypriot, men brite).
“Forfatteren tegner et flot portræt af Cypern og især af grækere og deres helt specielle karaktertræk … En absolut vidunderlig historie om kærlighed, længsel og håb. Denne bog vil jeg anbefale til alle, der godt kan lide en god kærlighedshistorie. Dette er Christy Lefteris debutroman, og hun gør det godt.” – Litteratursiden.dk
- Victoria Hislop, The Sunrise, 2014, (da., Solopgang: Famagusta – fra ferieparadis til spøgelsesby, 2015). Victoria Hislop, Sunrise (Solopgang). Hislop er heller ikke cypriot, men brite, som Lefteri.
Handlingen udspiller sig – som i Lefteris roman – under borgerkrigen i 1974, men i Varosha, en forstad til Famagusta. En anbefalelsesværdig roman, der måske ikke har de mest interessante persontegninger, men som giver et godt og overskueligt, historisk indblik i den komplicerede, cypriotiske tragedie.
- Lawrence Durrel, Bitter Lemons, 1957. Bitter frugt i Elsa Gress oversættelse, Grafisk Forlag, 1963. ”Bitter Lemons of Cyprus (sic) er Lawrence Durrells unikke beretning om sin tid på Cypern under 1950’ernes enosis, hvor græskcyprioterne kæmpede for at komme af med det britiske kolonistyre. Det et er et dokument, som på én gang er personligt, poetisk og subtilt politisk – en mesterlig kombination af rejsebeskrivelse, erindringer og afhandling. (…) I beskrivelsen af en politisk tragedie har den ofte stor poetisk skønhed,” skrev Kingsley Martin i New Statesman.
CYPERN INFO
- Cyprus, G. Micula & M. Micula, Eyewitness Travel, 2014
- Cypernguiden.dk en glimrende guide, der giver mange gode råd om rejser til Cypern
- North Cyprus News. Online News for Cyprus, https://lgcnews.com/
