”Færingerne går ikke ned på udsigt!” udbrød journalisten Anders Agger, da han under et besøg på Færøerne tidligere på året svimlede ved endnu et uforligneligt skue ud over den færøske natur, jf. dr.dk: Anne og Anders i Norden: Færøerne. Udsigten fra min gamle studiekammerat Katrins panoramavindue bekræfter i den grad Aggers konklusion.
Der var tæt tåge, da jeg ankom til Katrins bopæl i aftes, så der var kun udsigt til en snak om studietiden i Paris for 40 år siden. Men da jeg klokken fem om morgenen på vej ud på badeværelset opdagede, at tågen var lettet, og udsigten fra Tórshavn afslørede den blåhvallignende skygge af Nólsoy på et himmelsk slør af rødt og blåt, gav Aggers kommentar vældig god mening. Faktisk gik der en halv time, før jeg kunne løsrive mig fra den forrygende forestilling i widescreen.
Klokken syv læser Katrin på Facebook, at der er dukket en uidentificerbar ubåd op i farvandet mellem Tórshavn og Nólsoy. Den kan ses med det blotte øje fra stuen. Katrin skæmter og siger, at kaptajnen på undervandsbåden nok ikke er Peter Madsen, men snarere en vis hr. Putin.
Det er det imidlertid ikke. En halv time senere skriver færøske medier, at det er Ohio, et 115 meter langt atomdrevet amerikansk fartøj, der før er kommet på uventet besøg i farvandet ud for Tórshavn. Det forlyder, at færøske politikere denne gang vil blive inviteret ombord.
Katrin tager på arbejde. Rejseskribenten tager i Bónus, en populær islandsk supermarkedskæde, for at tanke frugt og drikkelse.
Lige over for Bónus ligger det imponerende, spritnye Glasir, som arkitektgruppen BIG står bag. Byens handelsskole, tekniske gymnasium og almene gymnasium er samlet under samme glastag, måske for at gøre det attraktivt at uddanne sig på øerne og ikke i Danmark. Det er i hvert fald, hvad Arkbyg skrev på Licitationen.dk i februar 2019 under overskriften “Ny megaskole i Nordatlanten holder på de unge.”
Hvorom alting er, så er de unge, jeg talte med på Glasir, meget glade for at gå her. Og det forstår man egentlig godt, når man går en tur rundt i glashuset, hvor der – naturligvis – er udsigt alle 360 grader rundt.
Der er 12 kilometer fra Tórshavn til Kirkjubøur. Det sidste stykke af vejen er ensporet. Her møder man sjældent en bus eller en lastbil. Til gengæld møder man mange får.
Kirkjubøur er nok en lille bygd, men engang var her kongsgård, og her blev påbegyndt en højgotisk domkirke omkring år 1300, så Kirkjubøur kaldes stadig Færøernes vugge.
Kong Sverre fra Norge kom i præsteskole i Kirkjubøur, så gården ved siden af kirken kom til at hedde Kongsbondegården. Den ældste del er fra 1000-tallet.
En anden lokal, royal figur i Kirkjubøur er Tróndur Patursson. Okay, han har måske ikke blåt blod i årerne, men familien Patursson er det tætteste man kommer royalty på Færøerne. Når Margrethe II er på besøg, er hun altid i audiens hos Tróndur. Det sker uden for hendes officielle program, så ”Vi kan være uden pressefolk”, som Dronningen skal have sagt.
Tróndur Patursson har lavet indgangsporten til den prunkløse Ólavskirke, der har navn efter en tredje royal skikkelse, nemlig den norske Ólav den Hellige (995-1035).
Tróndur er født her, bor her og har atelier her. Jeg spørger, hvor hans hus er og får at vide, at det er det første hus ved indgangen til Kirkjubøur, men at han er lige kørt ud af byen for et øjeblik siden, så han er nok på vej til Steinprent eller sit atelier i Tórshavn.
Øv, jeg havde håbet på at komme i audiens hos Tróndur Patursson. Jeg ville have hilst ham fra Thorkild NB Nielsen i Viborg, hvor den færøske multikunstner udstillede, inden han blev verdensberømt.
Bag ved Ólavskirken ligger Magnus Katedralen, domkirken der aldrig blev færdiggjort. Pesten, den sorte død, kom forbi midt i 1300-tallet og tog livet af byggeriet og to tredjedele af den færøske befolkning.
Det er klaret op i Tórshavn. Der er ingen grund til at tage bilen med til Nólsoy. Absolut ingen. Alt foregår på gåben på den lille ø. Et godt sted at parkere bilen i Tórshavn midtby er på den store parkeringsplads Skálatrøð. Her kan bilen holde gratis i 24 timer, hvis man vel at mærke husker at sætte P-skiven korrekt. En returbillet til Nólsoy med færgen Ternen koster 40 kroner.
I rum sø hilser Ternen på Ohio med et ordentlig trut i hornet.
Det russiske moderskib for de rustne, russiske trawlere får ingen salut af Ternen.
En mand, der pendler mellem Nólsoy og Tórshavn fortæller, at de russiske sømænd ikke får lov at komme i land. Selv da de alle var syge af corona, måtte de blive på deres fartøj.
Så begynder solen at titte frem. Førstestyrmanden på Ternen gør klar til at sejle færgen ind i Nólsoys havn, mens Skipper fortæller, at der også var en amerikansk ubåd på besøg i maj måned.
Et par gigantiske hvalkæber udgør velkomstporten til Nólsoy. En passende indgang til en ø, hvis silhuet grangiveligt ligner en overdimensioneret hval, jf. denne artikels første to fotos. Blåhvalen, der lagde kæber til indgangsportalen, stammer fra 1895, hvor nolsingerne ifølge de historiske annaler på snedig vis vandt retten over kæmpehvalen, så hvalfangerne fra Tórshavn måtte skyde en hvid harpun, undskyld, en hvid pil, efter den store fangst.
Da Frederik VIII senere besøgte Nólsoy, kunne kongen gå igennem den usædvanlige byport til stor jubel fra beboerne på Nólsoy. En hændelse der ikke just forbedrede det historisk dårlige forhold mellem tórshavnere og nolsingere.
For nogle år siden lod en lærer på Nólsoys skole sine elever illustrere den færøske historie i en række malerier. De hænger nu overfor byporten. På ovenstående billede handler det om sørøvere og korsarerne fra England, Irland og Nordafrika, som med mellemrum har hærget Færøerne. Den samme kedelige historie som kendes fra Island.
I den færøske tingbog fra 1615 står der således, at færingerne anmodede Christian II om at få de nødvendige våben, så de kunne forsvare sig mod piraterne, der havde angrebet Hvalbø og Vestmanna og taget deres både, fiskeredskaber og øvrigt løsøre. Åbenbart hjalp det at klage sin nød til den danske konge, for 7. august 1615 kan man læse i tingbogen, at et af kongens skibe, Gabriel, nu er ankommet til Tórshavn for at jage sørøverne, som “paa tvende Aartier plundrit og röffuit Oss fattige folck her udi Landet.”
Turistchefen på turistkontoret bladrer i Steffen Stummann Hansens På vandring i Nólsoys fortid – der har byporten på forsiden – og fortæller om de grotter, hvor nolsingerne skjulte sig, da piraterne kom anstigende og ville røve og plyndre og bortføre de lyse nordboere for at sælge dem på slavemarkeder i nordvestafrikanske byer som Algier og Rabat.
Turistchefen fortæller også om ruinerne i Korndalur, øens ældste bosættelse, der går tilbage til 1300-tallet. Ifølge et færøsk sagn skal en skotsk prinsesse, der var flygtet fra sin herskesyge far, have bosat sig her sammen med sin elsker. En god historie, der kaster royal glans over Nólsoy.
Når man køber ind hos købmanden på Nólsoy, kan man låne en trillebør til at fragte varerne hjem.
NB: Den lille botaniske have i baggrunden, hvor der dyrkes enebær, dunbirk, pil, hasselnød og andre færøske, grønne vækster, tilhører Jens-Kjeld Jensen, Nólsoys legendariske danske fuglemand.
Selv om skiltet med ”The Bird Man” peger til venstre, og selv om manden med trillebøren sagde, at fuglemanden bor i et gult hus ”lidt længere oppe til venstre”, så er det ikke helt let at finde vej til Jens-Kjeld Jensens gule hus.
Jensens hus er nemlig ikke det eneste gule hus i bygden! Men her er det. Med rødt tag og udsigt til Tórshavn.
Med en uddannelse som kok tog Jens-Kjeld Jensen ud i verden og endte på Nólsoy, hvor han har boet i 50 år. Som Fugle-Mortensen (H. C. Mortensen) – den første i verden til at ringmærke fugle – har Jensen viet sit liv til studiet af fugle.
For at beskytte biodiversiteten, må man vide, hvad der skal beskyttes, og det gør Jensen, hvis interesse da heller ikke kun dækker fugle, men – blandt meget andet – også lus, som den selvlærte ornitolog finder på får og fugle.
I 2015 blev Jens-Kjeld Jensen æresdoktor ved Færøernes Universitet, og i 2020 var han nomineret til Nordisk Råds miljøpris. Han har ikke så god tid til at tale med mig – han skal forberede sig til et symposium i Tórshavn i morgen – så det bliver kun til tre kvarters snak, bl.a. om miljødebatten, som Jensen deltager meget aktivt i.
Nólsoys næststørste stjerne er nok Maggies husbond, Terji Rasmussen. Han har været aktiv i grupper som Frændur, Føstufressar og Moirae. På Maggie’s serverer Terji mad – burgere med kips. Og drikke – øl og whisky og iskoldt vand. Og koncerter – rock, blues og anden god populærmusik.
”Vi lukker kun 40 ind, selv om brandmyndighederne accepterer 60. Der skal være plads til at rocke med på dansegulvet!”
Ærgerligt nok er kalenderen booket fuldt op, så jeg kan ikke rocke med i aften, når der spilles op til dans.
Med Ternen retur til Tórshavn, hvor Smiðjan í Lítluvík har fernisering med lundemaleren Jan Eriksen. Han er fynbo, er meget glad for Færøerne, og har en energi og en humor, som hans malerier også tydeligt afspejler.
Det er blevet tid til aftensmad. Maven knurrer. Godt det lykkedes at reservere på Áarstova.
Læs næste artikel i serien her. Nye læsere kan med fordel begynde forfra og læse første del først.
TEKST: Kim Boje
FOTO FRA GOLFBANEN I KLART VEJR: Rógvi Mikkelsen
FOTOS I ØVRIGT: Kim Boje
GOLFKLUB
Peter Chr. Gram, tórshavner og en af de første medlemmer af golfklubben i Tórshavn, fortæller at Tórshavnar Golffelag blev stiftet 3. juli, 1989: ”Selve banen blev opført på en mark mellem Hoyvik og Hvitanes nord for Tórshavn. En bonde fra Hoyvik havde givet lov til, at man brugte noget af hans jord, så længe det ikke forstyrrede fåreholdet. Til at begynde med lagde vi vores grej i vraget af en gammel Citroën varevogn, der lå på marken. Senere blev varevognen erstattet af en container.” Nu ligger golfbanen så seks kilometer syd for byen. Man finder den ved at stille Googles rutevejledning på X7H4+WQJ.
- Tórshavnar Golffelag (Tórshavn Golf Klub), X7H4+WQJ, Argir, Færøerne, golf@golf.fo, http://www.golf.fo/
TURISTBUREAU OG SAGAMUSEUM, M.V.
- Vestmanna Tourist Centre, http://www.visit-vestmanna.com/ven
- SagaMuseum, http://www.visit-vestmanna.com/ven/sagamuseum
- Tora Tourist, https://tora.fo/
- Visit Faroe Islands har en fremragende hjemmeside med alskens rejsetips, https://visitfaroeislands.com
OVERNATNING – HOTEL
Søger man et rigtigt godt hotel i et roligt kvarter, hvor de gratis røde busser kører til downtown Tórshavn på under 10 minutter, kan Hilton Garden Inn varmt anbefales. Her er der bl.a. sauna, udendørs jacuzzi, fitnesscenter, bar og en vidunderlig udsigt (når tågen er lettet).
Hilton Garden Inn har tårnhøj kvalitet lige fra receptionen og værelserne til Hallartún, hotellets restaurant, der serverer fransk bistro-køkken med færøske råvarer.
- Hilton Garden Inn, (+298) 414000, https://www.hiltongardeninn.fo/, Staravegur 13, 100 Tórshavn
OVERNATNING – AIRBNB
Man skal være ude i meget god tid for at booke plads i Tórshavn, ikke mindst hvis man vil leje superværten Sigruns nyrenoverede lejlighed på 45 kvadratmeter med have og parkering, der ligger i et stille kvarter blot to minutters gang fra centrum, https://abnb.me/r3PDWS0HWsb. Er der optaget, må man søge videre
- Airbnb, Tórshavn, https://www.airbnb.dk/torshavn-faroe-islands/stays.
RESTAURANT
Áarstova (Åstuen), ”Maden og vinen er okay,” lyder skudsmålet fra min gamle ven Peter Carlsen, (livs)kunstner og vin connaiseur. Når man får den vurdering af Áarstova fra Carlsen, ved man at restauranten er et besøg værd! Og jeg og min gæst blev ikke skuffede, hverken over vinkortet eller køkkenet. Den rimmede laks med dildcreme, citronolie og finthakkede forårsløg kan varmt anbefales; det gælder også den langtidsstegte lammebov med kartofler og gulerødder fra Sandoy; og ikke mindst den cremede hummerbisque med færøsk jomfruhummer og havtaske. Desserten – færøske rabarber på en granolabund med hvid chokolade tilsat en creme af kirsebær, jordbær og stikkelsbær – er heller ikke at kimse af. Åstuen ligger i en af Tórshavns gamle, historiske bygninger, nærmere betegnet i:
- Gongin1, Tórshavn, https://aarstova.fo/aarstova/
VÆRD BESØGE
- Glasir, Tórshavn College, https://www.glasir.fo/english/
- Kirkjubøur, https://www.fdm-travel.dk/faeroeerne/kirkjuboeur-historisk-bygd-paa-streymoy-rejsetip
- Smiðjan í Lítluvík, Kunstgalleri i Tórshavn, 15 Gríms Kambansgøta, Tórshavn 100, https://m.facebook.com/profile.php?id=392065437537364
- Jens-Kjeld Jensen, den legendariske danske fuglemand på Nólsoy. Medbring 40 kroner i kontanter – beløbet går til fugleforskning, https://www.jenskjeld.info/DK_side/indexdk.htm
- Maggie’s, https://www.maggies.fo/
TV-UDSENDELSE
- ”Anne og Anders i Norden: Færøerne” (udløber 3. oktober 2026). DR TV skriver om programmet: ”Her midt ude i Nordatlanten er forladt udkant blevet til hip forkant og traditionerne noget, som både kan lugtes og smages”, https://www.dr.dk/drtv/se/anne-og-anders-i-norden_-faeroeerne_276001
LITTERATUR
- Jens Riise Kristensens ”Barbariet tur retur” (2005) omtaler i efterskriften, hvordan Færøerne igennem århundreder blev angrebet af sørøvere og korsarer fra Irland og Nordafrika.
- Steffen Stummann Hansen, På vandring i Nólsoys fortid, Nólsoyar Fornminnisfelag. 2008
- Jørgen-Frantz Jacobsen, Barbara (1939). Politiken skrev den 21.6.2001, at romanen om den legendariske man-eater ”stadig er et lille mirakel”. Filmatiseret af Niels Malmros i 1997.
- William Heinesen, Fortællinger fra Thorshavn (1972). Historier og minder fra forfatterens liv i Tórshavn. Femten fortællinger om færøske fattigfolks trængsler og længsler. Heinesen fik Nordisk Råds litteraturpris i 1965.
- Bergtóra Hanusardóttir, Stækket flugt (2018). Thiemers Magasin skrev: ”Historisk roman om et usædvanligt kvindeliv på Færøerne i første del af 1900-tallet. (…) Med sine smukke naturskildringer og den særlige tone, som går gennem bogen, indfanger Bergtóra Hanusardóttir den færøske livsrytme og går tæt på et sind, der bøjer sig under skæbnen for senere at rejse sig igen.”
- Jógvan Isakson, Blid er den færøske sommernat (1990, på dansk 1991). Isakson er en af de bedst sælgende krimiforfattere på Færøerne. Politiken skrev den 13.5.2021: ” Isaksens krimier bliver snart til den internationale tv-serie ’Trom’. Det fortjener de. I den grad.”
- Thomas Bagger, Den nittende ø, (2021). Berlingske skrev bl.a. under overskriften ’Mesterlig færøkrimi går tæt på de troende’: ”Med sin skarpe, spændende og gode nye roman er [Thomas Bagger] for tiden er en af rigsfællesskabets mest formstærke krimiforfattere.”
