Réunion – den bedst bevarede hemmelighed i det Indiske Ocean. Sådan står der fortrykt på mange postkort fra vulkanøen, man finder 650 km øst for Madagaskar. Golf- og badeferie på det nærliggende Mauritius er populært, men de færreste lægger vejen omkring Réunion, hvorved de snyder sig selv for en meget stor oplevelse!
Is og musik
Trænger man til at slappe lidt af oven på strabadserne på golfbanen, kan man slentre ned ad Rue de Paris, hovedgaden i hovedbyen St. Denis, og studere de små undseelige kreolske cases og de store, statelige bygninger fra kolonitiden.
Det kan anbefales at stemple ind på kunstmuseet Léon Dierx, hvor sympatiske kreolske kvinder viser rundt i den permanente samling, der bl.a. rummer værker af impressionisterne Cézanne og Renoir og symbolisten Odilon Redon.
For en nordbo er det en varm sommerdag, men i Le Jardin d’État, byens botaniske have for enden af Rue de Paris, hvor den tropiske flora består af baobabtræer og andre eksotiske vækster, sælger manden i kiosken ikke is.
”Pas de glace en juillet. C’est l’hiver, Monsieur.”
Ingen is i juli. Det er vinter. Det siger sig selv. Temperaturerne på Réunion ligger stabilt mellem 25 og 30 året rundt, men juli er jo vinter på den sydlige halvkugle.
Ingen is, men til gengæld virker kioskens musikboks med dansende dukke hele året. Playlisten rummer mestendels le maloya og le séga.
Øens i dobbelt forstand sorte fortid kommer til udtryk i le maloya, slavernes musik, der – som bluesmusikken i USA – rummer en dybfølt smerte.
Le séga er en moderne version, med vers og refræn som i den europæiske musik. Både rytme og tekster er lettere. Som den kreolske musiker Réné Lacaille har udtrykt det:
”Le séga er for turisterne, det er dansemusik, hvorimod le maloya er mørkere og mere alvorlig. De er som ying og yang, den mørke og lyse side af menneskets natur.”
I den botaniske have er der også et naturhistorisk museum. Her kan man få informationer om den tillidsfulde dronte, der ikke havde naturlige fjender og ikke kunne flyve, og som derfor var et let bytte for de første, sultne straffefanger der blev sat i land på Réunion i det 17. århundrede.
Ikke underligt at dronten på Réunion, som artsfællerne på Mauritius og Rodriguez, snart var en saga blot.
Portugisiske sømænd kaldte dronten for doudo (sinke), et navn kreolerne har ført videre som la dodo, og i dag bruges den rare, jordbundne fugl til at markedsføre alskens produkter på øen.
Det multikulturelle Réunion
Fra Rue de Paris går vi gennem gaderne i St. Denis, hvor modebutikker med vesteuropæisk stangtøj fra Benetton, Hennes & Mauritz ligger dør om dør med indiske forretninger fyldt med silke og sarier.
Imamen kalder muslimer til bøn i moskeen, kirkeklokker kimer for katolikkerne, kinesere går i pagoden og tamiler i templet, som ligger dør om dør med en musikforretning der for fuld udblæsning spiller séga og zouk og rap og reggae og jazz og blues med meget mere.
Vi sætter os ind på caféen Roland Garros – som la dodo er flyverhelten allestedsnærværende i St. Denis – hvor vi mødes med Yves og Brigitte, der som os er værter i Servas, en international bevægelse, der i al sin enkelthed bygger på at man byder rejsende indenfor i sit hjem mod at indgå i en dialog som øger forståelsen mellem mennesker. Vi skal senere på ugen overnatte to dage hos Yves og Brigitte.
Yves fortæller om sin yderst fattige barndom. Begge forældre var såkaldte p’tits blancs des hauts – forarmede hvide fra højlandet. Alligevel lykkedes det ham som voksen at få en uddannelse på aftenskole, og han er nu bankmand med stor villa, stor Mercedes og stor selvtillid.
Vi spørger, om de mange forskellige befolkningsgrupper skaber sociale problemer på øen. Yves forklarer, at hans kunder fra la Métropole – sådan betegnes den europæiske del af Frankrig konsekvent – undrer sig, når de sidder til bords i privaten med kreolere af afrikansk, europæisk, kinesisk og indisk oprindelse.
”Men det tænker vi aldrig på her. Vi er gift ind i hinanden, taler samme sprog, går i de samme butikker, er aktive i de samme sportsklubber. Min kone er fra Madagaskar, min svoger er tamil, min datters kæreste er kineser. Den eneste racisme vi oplever nu, er fra arbejdsløse, der er misundelige på de hårdtarbejdende tilflyttere fra Comorerne, som undertiden opnår en vis økonomisk succes.”
På vejen hjem til Hôtel Central møder vi en mangfoldighed af kendte og især ukendte mennesketyper. Der er på alle måder meget langt hjem til den danske virkelighed.
Hanekampe og tamilske traditioner
Priserne på fødevarer er højere end i det franske hovedland, og de fleste kreolske familier supplerer indtægten/understøttelsen ved at dyrke haven og holde høns og haner.
Hanerne får folk tidligt ud af fjerene, så man udnytter døgnets tolv lyse timer optimalt. Desuden kan fjerkræet give en ekstraindtægt ved lokale hanekampe, som nok er forbudt ifølge loven, men som stiltiende accepteres overalt. Spørger man på turistkontoret, får man oplyst sted og tid for næste forestilling.
Over middag kører vi med Yves og Brigitte til St. Gilles-les-Hauts for at overvære en tamilsk marche sur le feu, hvor man fejrer gudinden Pandialé ved at ofre gedekid og gå en spadseretur på gloende kul.
Den farvestrålende seance, der foregår i hvad der kunne ligne et villakvarter i Sydfrankrig, og som vi overværer sammen med mange andre tilskuere, slutter med at den tamilske præst takker for fremmødet og lovpriser den tolerance, der gør at hans folk kan få lov til at udøve deres religion.
Dagen slutter hos Yves og Brigitte. Deres have er et vildnis af træbregner, papaya, kaffetræer, vaniljeorkidéer og træroser. Vi får forskellige slags samoussas – friturestegt beignetdej med chili, ost og skinke – ledsaget af fire slags rom og en punch lavet på ananas fra haven.
En aften der giver en god, dyb søvn inden morgendagens besøg på Golf du Bassin Bleu.
Læs første del af denne serie her og anden del her, mens fjerde og sidste del kan læses her.
Tekst og fotos: Kim Boje
Reviderede rejseartikler fra 2004 og 2010
Golf du Colorado: www.golfclubcolorado.fr
Golf Club de Bourbon: www.golf-bourbon.com
Golf du Bassin Bleu: www.bassinbleu.fr
Réunion: en.reunion.fr
Saint-Denis: visit.lebeaupays.com
Hôtel Central, St. Denis: www.centralhotel.re/en-fr
Servas: www.servas.dk. Besøg og bo gratis hos Servasværter verden over. Der er over 15.000 Servasværter i 135 lande på seks kontinenter.
