Malte Skaaning fra Holstebro Golfklub og Emma Bunch fra Mølleåens Golf Klub vandt DM Hulspil, der blev spillet i Aalborg Golf Klub som en del af DM Ugen.
Golf var ikke med da den første udgave af DIF’s DM ugen blev afholdt i 2022, men i år var DM hulspil for herrer og damer blandt de flere end 200 medaljesæt der er uddelt fra den 21. – 25. juni i værtsbyen Aalborg. De kommende år afholdes DM Ugen 2024 og 2026 i Herning, mens Aalborg er vært igen i 2025.
Som andre DM er det åbent for professionelle, men det er nu mere eller mindre kun amatører som deltager.
Hos herrerne vandt Malte Skaaning fra Holstebro Golfklub med 1op over Malthe Rasmussen fra Næstved Golfklub. Adam Søndergaard Pedersen fra Ikast Golf Club fik bronze efter sejr over Mads Jensen fra Odende Eventyr Golf.
Hos kvinderne vandt Emma Bunch fra Mølleåens Golf Klub 4&3 over Cecilie BS Nielsen fra Smørum Golfklub. Anna Hjerrild Behnsen, der vandt guld ved DM 2 Generationer, fik bronze efter 2op sejr over Julie Resen fra Viborg Golfklub.