Halvvejs gennem Stage II af LPGA tourskolen ligger Emily Kristine Pedersen fortsat til at gå videre, mens det bliver overordentligt svært for Nanna Koerstz Madsen og Daisy Nielsen.
Der er 193 deltagere som spillere fire runder uden cut på Plantation Golf & Country Club, Panther og Bobcat Course, hvorefter top-80 og lige går videre til Stage III finalen.
Efter første runde var Emily nr. 43 i par. Hun gik anden runde på Panther Course i +2, så hun faldt lidt tilbage til en 50. plads i +2.
Daisy spillede Bobcat Course, hvor en runde i +8 sendte hende tilbage til en 164. plads i +12. Den deler hun med Nanna, der spillede Panther Course i +5.
Top-80 er i +5 eller bedre, så Daisy og Nanna skal hente syv slag i de sidste to runder, hvis de skal klare sig videre til Stage III.
Maia Schechter fører i -8 foran Marianne Skarpnord -7. De talentfulde amatører Leona Maguire og Bronte Law deler 3. pladsen i -5.
LPGA Tourskolen – Stage II, leaderboard
Nicole og Therese er kvalificeret til Stage III
Nicole Broch Larsen skulle have deltaget, men kunne springe Stage II over, da hun vandt Symetra Tour Championship i søndags. Therese O’Hara er også direkte kvalificeret til Stage III.
Stage III finalen spilles over 5 runder fra den 30. november – 4. december på LPGA International i Florida.