Den spanske Challenge Tour spiller Emilio Cuartero vandt SGT Winter Series Lumine Hills Open, hvor Nicolai Højgaard blev bedste dansker på en 10. plads.
Efter de to ECCO Tour Winter Series turneringer spilles nu to Swedish Golf Tour turneringer på Lumine Golf, som også er tællende til Nordic League.
Efter runder på både Lakes og Hills Course førte Emilio Cuartero i -10 foran Jacob Glennemo i -9 og Linus Väisänen i -8 inden finalerunden på Hills Course. Oliver Hundebøll Jørgensen var bedste dansker på en 10. plads i -3.
Emilio Cuartero vandt med tre slag
Med en finalerunde i -4 vandt Emilio Cuartero en forholdsvis sikker sejr i -14 foran Fredrik Niléhn og Linus Väisänen i -11. Robert S Karlsson blev nr. 4 i -10, mens Mats Heien og Knud Andreas Krokeide delte 5. pladsen i -8.
Efter en finalerunde i -3 blev Nicolai Højgaard bedste dansker på en 10. plads i -5, mens Nicolai Buchwardt Kristensen og Niklas Nørgaard Møller delte 12. pladsen efter runder i -5, hvilket var blandt dagens bedste.
Peter Launer Bæk blev nr. 19 i -3, Oliver Hundebøll Jørgensen nr. 22 i -2, mens Frederik Dreier og Christian Dahl delte 27. pladsen i -1. Mikkel Hjorth og Keen Bernberg blev nr. 34 i par.
Amatøren Victor H Sidal Svendsen delte 50. pladsen i +4 med bl.a. Oliver Percy-Smith og Frederik Andersen. De øvrige danskere missede cuttet.
Næste turnering spilles fra fredag til søndag
Den anden og sidste Winter Series turnering, Lumine Lakes Open, spilles fra på fredag til søndag.
SGT Winter Series Lumine Hills Open, resultat