Emiliano Grillo vandt Charles Schwab Challenge, så nu er den 30-årige argentiner dobbelt PGA Tour vinder. Otte år efter han vandt sin første sejr. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.
Inden finalerunden delte Adam Schenk og Harry Hall føringen i -10 foran Harris English i -9. Derfra var der tre slag til Justin Suh og Emiliano Grillo på en 4. plads i -6, mens Viktor Hovland var delt nr. 6 i -5.
Emiliano Grillo gik finalerunden i -2 og sluttede i -8 sammen med Adam Schenk, der afsluttede med en runde i +2. Grillo efter en dobbeltbogey på 18. hul, men han fandt fokus igen og vandt med en birdie på andet omspilshul.
Med en hole-in-one på 8. hul var Scottie Scheffler rundt i -3, og han delte 3. pladsen i -7 med Harry Hall, der missede omspillet efter en bogey på sidste hul.
Paul Haley II blev nr. 5 i -5 foran Michael Kim, Rickie Fowler og Sam Burns på en delt 6. plads i -5.
Max Homa blev nr. 9 i -4, mens Harris English gik +6 og blev nr. 12 sammen med bl.a. Justin Rose, mens Viktor Hovland blev nr. 16 i -2 og Collin Morikawa nr. 29 i par.
Tony Finau, Jordan Spieth, Tommy Fleetwood og Sungjae Im missede cuttet.
Anden sejr på PGA Tour
Nu 30-årige Emiliano Grillo begyndte sin professionelle karriere på DP World Tour tilbage i 2011, hvor han fik kortet via Tourskolen. Han var med fremme flere gange, men vandt ikke.
I 2015 gjorde han det godt på PGA Tour efter invitationer, og han kvalificerede sig til PGA Tour ved efter sejr i Web.com Tour Championship 2015, på det der nu hedder Korn Ferry Tour Finals. 14 dage senere vandt han Frys.com Open i sin første turnering som medlem af PGA Tour, og den ottende turnering han spillede.
Grillo blev Årets rookie på PGA Tour 2015-16, og er sluttet i top-100 på FedExCup ranglisten lige siden