PopulærtDP World TourEfter diskvalifikation - Sergio Garcia spiller gratis i Saudi Arabien

Efter diskvalifikation – Sergio Garcia spiller gratis i Saudi Arabien

Sergio Garcia blev diskvalificeret for at ødelægge flere greens under Saudi International powered by SBIA i februar, og underskyldte sin opførsel. Han deltager også næste år, men denne gang bliver det uden et såkaldt Appearance fee for at spille. Appearance fee er betaling for at deltage i turneringer, blive brugt i markedsføring mv.

Garcia fik angiveligt mere end 4 mio. danske kroner for at deltage i Saudi Arabien. De penge fik han lov at beholde, og Europa Touren gav ham ikke yderligere sanktioner udover selve diskvalifikationen. I følge The Telegraph blev det dog aftalt, at han også deltager i 2020, og at turneringen i Saudi Arabien ikke skal betale ham et Apperance fee.

DJ, Koepka, Reed, Stenson og Lowry er også med

Saudi International powered by SoftBank Investments Advisors 2020 spilles fra den 30. januar til 2. februar med en præmiesum på 3,5 mio. $. Penge Sergio Garcia naturligvis får del i, hvis han klarer cuttet.

Udover Garcia har den forsvarende mester Dustin Johnson, Brooks Koepka, Patrick Reed, Henrik Stenson, Shane Lowry og Phil Mickelson også bekræftet deres deltagelse, hvilket de utvivlsomt får betaling for.

Kontroversielt at der blev spillet i Saudi Arabien

Det var og er kontroversielt, at Europa Touren og verdens bedste golfspillere besøger Saudi Arabien, og dermed promoverer det omstridte land. Nogle har den opfattelse, at Europa Touren burde holde sig væk, mens andre mener, at man skal adskille sport og politik.

Det har skabt megen debat, men når det kommer til demokrati og menneskerettigheder, så er det dog ikke uvant for hverken Europa Touren eller sportsfolk generelt at konkurrere i lande, som lader meget tilbage at ønske hvad angår demokrati og menneskerettigheder.

Ser man på hele Europa Tour hele kalenderen, så besøger man også en række andre lande uden egentligt demokrati ligesom ikke alle lever op til basale menneskerettigheder.
Noget der dog ikke i samme omfang har givet så meget debat, hvilket må betegnes som dobbeltmoralsk.

Saudi Arabien var det 48. land der blev besøgt siden Europa Touren blev grundlagt i 1972.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk