PopulærtDP World TourEddie Pepperell vandt Sky Sports British Masters

Eddie Pepperell vandt Sky Sports British Masters

Eddie Pepperell vandt Sky Sports British Masters, hvor Lucas Bjerregaard blev bedste dansker med en 9. plads på Walton Heath.

Med en finalerunde i +1 blev Lucas Bjerregaard nr. 9 i -2, mens Søren Kjeldsen blev nr. 42 i +3 efter en runde i -2. Thorbjørn Olesen, Lasse Jensen og Thomas Bjørn missede cuttet.

Det var Lucas Bjerregaards niende top-10 placering på Europa Touren i år inkl. sidste uges sejr i Alfred Dunhill Links Championship.

Pepperell vandt foran Björk

Inden finalerunden førte Eddie Pepperell i -9 foran Jordan Smith, Julien Guerrier, Julian Suri og Alexander Björk i -6.

En runde i par, efter bl.a. et holet andetslag på 10. hul for eagle,  var nok for Pepperell til at vinde i -9 foran Alexander Björk i -7 på en kold, våd og blæsende dag. Se højdepunkter fra Pepperells finalerunde ovenfor.

Lucas Hebert og Jordan Smith delte 3. pladsen i -5 foran Sam Horsfield, Tom Lewis og Julian Suri på 5. pladsen i -4.

Justin Rose – der var vært for turneringen – blev nr. 8 i -3, Tommy Fleetwood nr. 9 i -2, Matthew Fitzpatrick nr. 16 i -1 og Francesco Molinari nr. 56 i +5.

Pepperells anden sejr i år

Det var 27-årige Eddie Pepperells anden Europa Tour sejr, som begge er vundet i år, da han vandt Commercial Bank Qatar Masters i februar. I 2015 var han med i omspillet ved Dubai Duty Free Irish Open, som blev vundet af Søren Kjeldsen.

Sky Sports British Masters, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Billedgalleri: Ferie for Alle 2025

Ferie for Alle og Dansk Golfshow 2025 afholdes i MCH Messecenter Herning fra den 21. – 23. februar. Se vores billedgalleri fra Ferie for...

Torsdag mødtes PGA Tour og LIV med Trump i Det Hvide Hus

For to uger siden mødtes PGA Tour med Donald Trump, og torsdag var der endnu et møde, hvor også LIV Golf var med, skriver...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk