For anden gang på få måneder er Eddie Pepperell blevet diskvalificeret i en turnering på Europa Touren, og denne gang i Qatar Masters for at lave en fejl på sit scorekort.
I november blev Pepperell diskvalificeret fra Turkish Airlines Open, da han løb tør for bolde under tredje runde og forlod banen. Han er således blevet diskvalificeret to gange i de seneste seks turneringer.
Pepperell opdagede to fejl, men rettede forkert
Efter første runde af Commercial Bank Qatar Masters skrev Eddie Pepperell under på sit scorekort for en runde i par (71 slag). Det var den korrekte score, men på to huller havde hans markør skrevet en forkert score. På ét hul var Pepperell noteret for en 5’er som skulle være en 6’er og på et andet en 4’er som var en 3’er.
De to fejl opdagede Pepperell inden scorekortet blev underskrevet og afleveret, så de forkerte scores blev rettet. Eller kun delvist, for Pepperell lavede en fejl, da han rettede 17. hul til en 4’er, hvilket skulle have været på 16. hul, skrivee Eddie Pepperell på Twitter.
Pepperell havde således forsøgt at aflevere et korrekt udfyldt scorekort, men efter at have tjekket det hele, byttede han rundt på scoren for to huller.
En diskvalifikation var uundgåelig, til Pepperells store ærgrelse. Han spurgte sågar dommeren, om det var en formildende omstændighed, at han havde forsøgt at rette en fejl, men det var det ikke.
Han erkender reglerne, og accepterer at han blev diskvalificeret, men synes ikke, at det er fair. Det er dog selvfølgelig spillerens eget ansvar, at scorekortet er udfyldt korrekt.
Vandt Qatar Masters 2018
Som nr. 63 på verdensranglisten var Eddie Pepperell den højest rangerede i feltet. Han vandt Commercial Bank Qatar Masters 2018, og forsvarende på en måde sin titel, da han ikke deltog sidste år.
Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte fra Qatar Masters. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.