ECCO TourECCO Tour kval: Dansk sejr og 22 mand finaleklar

ECCO Tour kval: Dansk sejr og 22 mand finaleklar

Danske Oliver Snedker Jespersen vandt tirsdag ECCO Tour Q-School og går således suverænt videre til Nordic Golf League Q-School Final Stage. I alt blev 22 spillere finaleklar, mens store danske navne ikke kvalificerede sig.

Oliver Snedker Jespersen sluttede i samlet fem under par efter de to runder, og det gav en sejr med to slags margin. På en andenplads sluttede stortalentet Rasmus Højgaard.

I alt blev 22 spillere klar til Final Stage. De 22 spillere er:

  • Oliver Snedker Jespersen, Danmark
  • Rasmus Højgaard, Danmark
  • Peter Launer Bæk, Danmark
  • Andri Bjornsson, Island
  • Keen Bernberg, Danmark
  • Jonas Lykke Petersen, Danmark
  • Magnus Haraldur, Island
  • Knud Storgaard Jensen, Danmark
  • Andreas Søndergaard, Danmark
  • Marcus Garfield Hansen, Danmark
  • Lauri Ruuska, Finland
  • Mike Solgaard, Danmark
  • Jan-Philip Neuendorf, Tyskland
  • Frederik Andersen, Danmark
  • Mathias Ballard, Danmark
  • Bjørn Gudjonsson, Island
  • Simon Willer, Danmark
  • Tobias Larsen, Danmark
  • Mark Suursalo, Estland
  • Jesper Thorsøe, Danmark
  • Marcus Helligkilde, Danmark
  • Victor Sidal Svendsen, Danmark

Du kan se det fulde resultat her.

Desværre måtte navne som Mads Vibe-Hastrup, Allan Werner og Søren Schulze Pettersson sande, at de ikke kom videre til Final Stage. De går derfor en lidt mere usikker 2017-sæson i møde. De er dog sikret en kategori 14 via deres deltagelse i ECCO Tour Q-School.

Klar til Final Stage
Nordic Golf League Final Stage afvikles fra torsdag til lørdag i denne uge, og det er her, at kategorierne til Nordic League og ECCO Tour 2017 for alvor skal fordeles blandt de 94 spillere, der er kvalificeret. Mens de fleste har kvalificeret sig via 1st stage enten i Danmark, Sverige, Norge eller Finland, så er de spillere, der i 2016 sluttede i top-100 på GolfBox Nordic Golf League Rankingdirekte kvalificeret til Final Stage.

De 25 bedste spillere på Final Stage får en kategori 6, som vil give dem adgang til så godt som alle turneringer på kalenderen i 2017. Det vil helt klart være målet for de 94 spillere til start.

Alle spillere, der klarer cuttet på Final Stage er garanteret en kategori 10, mens de spillere, der på Final Stage misser cuttet, går ind til 2017 med en kategori 12.

Du kan se resultatet af ECCO Tour Kvalifikationen her.

Du kan desuden se det stærke startfelt til Nordic Golf League Q-School Final Stage her.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk