Verdensetteren Dustin Johnson vandt RBC Canadian Open efter et misset cut i sidste uges The Open.
Fire spillede var stukket lidt af inden finalerunden, da Dustin Johnson, Byeong Hun An, Kevin Tway og Whee Kim delte føringen i -17, hvilket var fire slag foran de nærmeste forfølgere i -13.
Dustin Johnson fik en god start med birdies på de første to huller, og så sig ikke tilbage, da han med en runde i -6 vandt i -23 foran Whee Kim og Byeong Hun An i -20.
Keegan Bradley blev nr. 4 i -19 efter dagens bedste runde i -8 foran Abraham Ancer i -17.
Tommy Fleetwood blev nr. 6 i -16, Ian Poulter og Shane Lowry nr. 12 i -14, mens Graeme McDowell sluttede som nr. 17 i -13.
Den dobbelte forsvarende mester Jhonattan Vegas, som vandt RBC Canadian Open i både 2017 og 2016, blev nr. 29 i -11.
Sergio Garcia, Bubba Watson og Brooks Koepka missede cuttet.
DJ’s tredje sejr i år
Det var 34-årige Dustin Johnsons 19. sejr på PGA Tour og den tredje i år, da han vandt Sentry Tournament of Champions i januar og FedEx St. Jude Classic i juni. Han har vundet i alle sine 11 sæsoner på PGA Tour helt tilbage fra sin debut i 2008. Det er tredje sæson i træk, at Dustin Johnson mindst vinder tre turneringer, da han havde tre sejre i 2016 og fire i 2017.
Bubba Watson har også vundet tre PGA Tour turneringer i denne sæson.