Dustin Johnson og Luke List deler fortsat føringen i RBC Canadian Open inden finalerunderne på Glen Abbey GC i Ontario.
De to førte i -6 efter første runde, og gik begge anden runde i -1. Dustin Johnson begyndte på 10. hul og var +4 for runden efter 4 huller, men kæmpede sig tilbage.
Jon Rahm, Kellu Kraft og den canadiske amatør Jared du Toi deler 3. pladsen i -6. Det er 62 år siden, at en canadier senest har vundet Canadian Open. Sidste år var Jon Rahm og Jared du Toi holdkammerater på Arizona State University.
Matt Kuchar er nr. 10 i -4, mens Jim Furyk, Vijay Singh og Brandt Snedeker deler 16. pladsen i -3.
Den forsvarende mester Jason Day havde det svært med en runde i +4, så han er nr. 47 i +1.
Ernie Els gik også +4, hvilket akkurat var nok til at klare cuttet som nr. 62 i +2.
Jon Rahm fortsætter med at imponere
21-årige Jon Rahm fra Spanien, der blev professionel efter sin 23. plads i US Open, fortsætter således med at imponere. I sin første professionelle start blev han nr. 3 i Quicken Loans National, hvilket kvalificerede ham til The Open, hvor han blev nr. 59.
Han kunne meget vel spille sig til et PGA Tour kort. En anden der er på jagt efter et PGA Tour kort er Bryson DeChambeau, men i +5 missede han cuttet, der blev +2.
Graeme McDowell missede cuttet i +7 efter runder i +3 og +4.
C More Golf sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.