Nicolai Højgaard fører DP World Tour Championship med to slag efter anden runde, og en sejr eller et top-resultat kan give ham adgang til 2024 sæsonens to første Signature Events på PGA Tour. Det kan også blive Thorbjørn Olesen eller en helt tredje, der kommer med i dem.
Der er nemlig en særlig bonus til den bedste på Race to Dubai ranglisten, som ikke sluttede i top-50 på FedExCup 2022-23 ranglisten. Den bedste, der ikke sluttede i top-50, kvalificerer sig til de to første såkaldte Signature Events på PGA Tour, AT&T Pebble Beach Pro-Am og The Genesis Invitational, som begge har en præmiesum på 20 mio. $.
Nicolai Højgaard kvalificerer sig til PGA Tour via non-member listen, men denne kvalifikation til Signature Events er uafhængig af hvordan man har sit kort. Bare man ikke er sluttet i top-50.
Rory McIlroy, Jon Rahm, Tommy Fleetwood og selvfølgelig FedExCup vinderen Viktor Hovland sluttede i top-50, så det er de andre i toppen der kæmper om det.
Rory McIlroy er sikker på at vinde Race to Dubai ranglisten, men med den aktuelle stilling i Dubai ligger Nicolai Højgaard til at blive nr. 2 og dermed også til at kvalificere sig til de to store turneringer.
PGA Tour Signature Events er pengestærke turneringer uden cut og med begrænsede felter, så alle får del i præmiesummen. Her er bl.a. top-50 på FedExCup 2022-23 kvalifceret, og derudover også Next 10, som fra sæsonstarten er nr. 51- 60 på FedExCup Fall ranglisten. De placeringer kæmper man om i denne uges RSM Classic på PGA Tour.
V Sport Golf & Viaplay Total sender direkte. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.
DP World Tour Championship, leaderboard
– Live Race to Dubai stilling ift. turneringen