AnbefaletDP World aflyser to turneringer i Sydafrika pga. COVID-19

DP World aflyser to turneringer i Sydafrika pga. COVID-19

Fundet af en ny coronavariant skaber chokbølger over hele verden med rejserestriktioner for ind- og udrejse fra Sydafrika og nabolande. Det påvirker i høj grad også de tre DP World Tour og Sunshine Tour turneringer, som skulle spilles de kommende uger i Sydafrika, da kun Joburg Open vil tælle til DP World Tour.

Den nye variant blev først kendt som B.1.1.529, men er nu navngivet Omikron.

25 har trukket sig fra Joburg Open 

Denne uges Joburg Open er afkortet til 54 huller. Anden runde blev forsinket fredag og færdigspilles efter planen lørdag morgen inden man afslutter turneringen med tredje runde.

I skrivende stund har 25 spillere, heriblandt Marcus Helligkilde, trukket sig fra turneringen og de fleste utvivlsomt for at rejse hjem så hurtigt som muligt. Mange heriblandt Helligkilde i +5 var langt fra at klare cuttet, mens andre som Oliver Farr i -3 lå sikkert indenfor cutgrænsen.

SA Open tæller ikke og Alfred Dunhill aflyses

Fredag har DP World Tour og Sunshine Tour udsendt en fælles pressemeddelelse om, at den kommende uges South African Open Championship gennemføres på Gary Player CC, Sun City, fra den 2. – 5. december, men kun som en Sunshine Tour turnering med en præmiesum på 500.000 $. Den tæller således ikke til DP World Tour.

Alfred Dunhill Championship, der skulle spilles på Leopard Creek  CC fra den 9. – 12. december, aflyses helt som følge af rejserestriktionerne som ville påvirke feltet.

10 dages isolation ved ankomst til Danmark

Fra midnat har de danske myndigheder indført rejserestriktionerne for Sydafrika og de tilstødende lande Lesotho, Botswana, Zimbabwe, Mozambique, Namibia og Eswatini (Swaziland, red.).

Kommer man fra et af de syv lande skal man lade sig teste og gå i isolation i ti dage. Med en negativ test på 4. dag kan man komme ud af isolationen.

Marcus Helligkilde med sin caddie under Joburg Open 2021 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk