Det er ingen hemmelighed, at den amerikanske præsident Donald Trump er vild med golf, og han ejer en lang række golfbaner i USA, Skotland, Irland og Dubai, mens nye er på vej i Indonesien.
De fleste ville nok også takke ja, hvis præsidenten inviterer til en runde golf, uanset om man er politisk enig eller ej. I lørdags spillede Donald Trump med Tiger Woods og Jack Nicklaus på Trump National Jupiter i Florida. Den private bane er designet af Jack Nicklaus, og blev købt af Trump i 2012.
Det er ikke første gang Donald Trump spiller med Tiger Woods, ligesom han også har spillet med bl.a. Dustin Johnson, Justin Thomas, Bryson DeChambeau og Rory McIlroy i 2017.
Trump: – Tiger vinder flere majors
Donald Trump lagde billedet ovenfor på Twitter, og skrev senere at Tiger gik en 64’er.
Gennem tiderne har Nicklaus vundet 18 majors, hvilket er flere end nogen anden har præsteret. Tiger er nr. 2 med 14 majors, men Trump er overbevist om, at Tiger kommer til at vinde flere majors:
Everyone is asking how Tiger played yesterday. The answer is Great! He was long, straight & putted fantastically well. He shot a 64. Tiger is back & will be winning Majors again! Not surprisingly, Jack also played really well. His putting is amazing! Jack & Tiger like each other.
— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) 3. februar 2019
Trump har spillet mere end Obama
Under sin valgkamp var Donald Trump meget kritisk overfor, hvor meget golf Barack Obama spillede mens han var præsident. Optællinger viser dog, at Donald Trump har spillet meget mere end Obama, ligesom Trump ofte arbejder fra nogle af sine golfresorts. Dog ikke dermed sagt, at det på nogen måder er et problem, at Donald Trump eller andre slapper af på golfbanen.
På www.trumpgolfcount.com kan man i øvrigt løbende følge hvornår og hvor meget golf Donald Trump spiller, ligesom man kan se en oversigt over en række af de kendte personer, han har spillet med. Det er dog ikke en helt opdateret og fuldstændig liste, da det ikke er alle Donald Trumps golfaftaler, som er offentlige.