Både Lucas Bjerregaard og Sebastian Cappelen er til start i denne uge Houston Open, hvor også Henrik Stenson er til start for første gang i 2019-20 sæsonen.
Lucas Bjerregaard fik desværre kun spillet to runde i Las Vegas i sidste uge, men danskeren håber selvfølgelig på mere i denne uge i Texas, hvor han spiller sin anden turnering på PGA TOUR efter han blev medlem. Sebastian Cappelen var ikke med i sidste uge, og spiller i Houston for fjerde gang på fem uger i den nye sæson.
Hele turneringen kan ses på GOLFTV og Eurosport 2 med danske kommentatorer.
Houston Open er rykket her til oktober efter den tidligere blev spillet som optakt til The Masters i april. Derfor er det halvandet år siden, turneringen senest blev afviklet, og dengang fik den en dramatisk afslutning. Ian Poulter vandt efter han rullede et seksmeter birdieputt i på 72. hul, og dermed kom i omspil med Beau Hossler. Det omspil vandt englænderen, og spillede sig dermed ind i Masters, og sejren var stærkt medvirkende til at Poulter fik et wildcard til Ryder Cup senere på året.
Beau Hossler er tilbage i Houston, og håber naturligvis på igen at kunne blande sig om sejren, men der er mange, der gerne vil vise sig frem inden PGA TOUR tager en smut til Asien de kommende uger.
Henrik Stenson er uden tvivl et af de helt store trækplastre. Verdens nummer 37 sluttede på sjettepladsen sidste gang Houston Open blev spillet, så banen har han helt styr på. Der er masser af skandinaver med i denne uge. Udover Stenson og vores to danske profiler er Kristoffer Ventura med. Sam Ryder kommer også til Houston med gode minder. Han blev nummer fem i 2018, og i den forgangne uge var han med fremme i Las Vegas indtil en tur i vandet på hul 16 kostede hans top 10 chance.
Den førende på FedEx Cup ranglisten, Sebastián Muñoz, forsvarer den posistion, og Cameron Champ der vandt i forrige uge er også til start, så der er lagt op til endnu en spændende uge med dansk fokus, og masser af stjerner til start.
Lige nu tilbydes golffans 7 gratis dages adgang på GOLF.TV
Houston Open kan følges på GOLFTV og Eurosport 2
- Torsdag den 10.10.: 21.00 – 01.00 (Featured Group dækning fra 15.45)
- Fredag den 11.10.: 21.00 – 01.00 (Featured Group dækning fra 15.45)
- Lørdag den 12.10.: 22.00 – 01.00 (Kun på GOLFTV)
- Søndag den 13.10.: 22.00 – 01.00 (Kun på GOLFTV)
Jesper Knudsen og Andreas Hartø kommenterer.
Kort om Discovery Networks Danmark
Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Eurosport Player og Dplay. Discoverys 12 tv-kanaler har en samlet kommerciel seerandel på godt 20 pct., hvilket gør Discovery til den tredjestørste kommercielle tv-gruppe i Danmark. På tværs af Discoverys platforme får brugerne en stærk kombination af seriøst underholdende programmer, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe, Superligaen og Premier League. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery, Inc.. Besøg vores hjemmeside for flere nyheder om Discovery.
Kort om GOLFTV
GOLFTV er den første destination, som forener alle golffans over hele verden. Hjertet af GOLFTV er live og on-demand streaming, som viser alle øjeblikke af PGA TOUR med verdens bedst spillere. Gennem innovation og teknologi tilbyder GOLFTV en ny måde at se, spille og engagere sig i spillet hver dag. GOLFTV er en del af Discovery. Besøg GOLF.TV og følg @GOLFTV på Twitter og på Facebook for at få de seneste nyheder.