ECCO TourDobbelt dansk i førerbolden ved Esbjerg Open by Total

Dobbelt dansk i førerbolden ved Esbjerg Open by Total

Når Esbjerg Open Presented by Total fredag skal finde sin vinder, er det med to danskere i førerbolden – og endnu flere lige i kølvandet.

Niklas Nørgaard Møller leverede en bogeyfri 69er (-2) under torsdagens svære runde i Esbjerg Golfklub. I samlet seks slag under par, ligger han side om side med svenske Joakim Wikström inden fredagens finalerunde.

– Jeg spillede godt, og jeg synes, jeg har nogenlunde styr på bolden. Men jeg har vurderet, at det er vigtigt at komme så langt frem som muligt med en driver i hånden. Også selvom det betyder, at jeg ligger lidt for meget ude i lyngen. Det er nemmere at komme ud af lyngen, når jeg ikke har så langt til green, fortæller Niklas Nørgaard Møller efter runden, som til trods for satsningen ikke førte til en eneste bogey.

– Jeg blev nummer to her sidste år, så nu skal jeg lige skrue bissen på i morgen, slutter en målrettet “Møllens”.

Flere danskere med vinderchancer

Tredje mand i fredagens førerbold ved Esbjerg Open by Total er Oliver Hundebøll Jørgensen. Det silkeborgensiske stortalent er fem under par og således kun et slag efter Niklas Nørgaard Møller og Joakim Wikström inden morgendagens spændende 18 huller.

Nicolai Tinning, der vandt i Esbjerg i 2018, har absolut også mulighed for at gentage den triumf fredag. I fire under par er Tinning kun to slag fra de førende, og på en bane så krævende som Marbæk-banen, kan to slag hurtigt hentes.

Den ellers ukendte amatør Bjørn la Cour Søborg fra Lyngbygaard Golf Klub ligger på femtepladsen i tre under par. Den blot 18-årige østjyde har fredag mulighed for at levere et kæmpe resultat, hvis han kan holde nerverne i ro i kampen mod nogle af dansk golfs største navne.

Keen Bernberg og Andreas Hillersborg Sørensen er ligeledes at finde i top-10, mens store navne som Lasse Jensen, John Axelsen, Marcus Helligkilde og Morten Ørum Madsen klarede cuttet, men ligger langt tilbage.

Du kan se stillingen ved Esbjerg Open Presented by Total her.

Oliver Hundebøll Jørgensen – Foto: ECCO Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk