Opdateret: Denne artikel er skrevet før Dustin Johnson vandt US Open 2016.
— oOo —
”Alle andre i top 10 arbejder hårdere end Dustin”, så kontant var meldingen fra Dustin Johnsons legendariske træner Butch Harmon, for et par år siden, ifølge Jaime Diaz fra Golf Digest. Det er et almindeligt indtryk af Johnson, at han er et gudsbenådet fysisk talent, der bare ikke har den hengivenhed til golf som de store sejre kræver.
Man kan godt forstå, hvorfor han har fået rygtet. Så snart han går ud på driving rangen skiller han sig ud ved sin fysiske fremtoning. Johnson – eller DJ – er 195 cm høj, slank, med lange, kraftige arme og en afslappet, vuggende gang. Han har vundet mindst en turnering hver af de første otte år han har haft på PGA touren, og ingen slår bolden så langt og lige med så lidt anstrengelse. Alligevel har han aldrig vundet nogen af de 28 majors, han har deltaget i trods 11 top 10 placeringer.
Han er selv skyld i rygtet om, at golf ikke er så vigtigt for ham som livsstilen, der følger med hans stjernestatus. Han har masser af præmiepenge, dyre biler, to – uofficielle – karantæner fra PGA touren, angiveligt på grund af kokainmisbrug, og hans optræden til fester i hustruen (og modellen) Paulina Gretzkys instagram-feed har også ført til panderynker hos konservative golfkommentatorer.
Han har været i førerposition om søndagen i tre Majors siden 2010, og er hver gang gået tomhændet hjem. Til US Open på Pebble Beach i 2010 førte Johnson turneringen med tre slag før fjerde runde. Fjerde runde blev een stor nedsmeltning med en tredobbelt-bogey på hul 2 og en dobbelt på hul 3 og da dagen var slut havde DJ tabt otte slag i forhold til vinderen Graeme McDowell.
To måneder senere førte han PGA Championship i Whistling Straits efter 17 huller, men fik efter en to-slags straf på 18. ikke engang lov at deltage i det play-off som Martin Kaymer endte med at vinde.
Sidste år til US Open på Chambers Bay, kom Johnson fra baghjul da Jordan Spieth havde overtaget føringen mod slutningen af runden. På 18. hul var Johnson et slag efter Spieth. Efter to enorme slag havde han et eagle putt på 4 meter som ville have vundet ham turneringen. Jason Day havde et kortere putt fra den anden side af hullet, men spurgte om Johnson ville have at han skulle putte først, hvilket han ikke virkede til at kunne se ideen i. Johnson missede derefter sit eagle-putt og sit meterlange birdie-putt som ville have sendt ham i play-off.
Johnsons historie er indviklet, og hans baggrund kan være en forklaring på at han ikke synes at verden er gået under hver gang han ikke vinder en Major.
Som det er beskrevet i Shane Ryans ’Slaying the Tiger’, blev Johnsons forældre skilt mens han var teenager. Hans far mistede sit job som klub-pro, og Johnson begyndte at pjække fra skolen. Selvom han havde sommerjobs på golfbanen, begyndte han også at begå kriminalitet for at tjene penge. Da han var 16 begik Johnson et indbrud sammen med en ven, på foranledning af vennens storebror Steve Gillian. Johnson stjal en pistol, som Gillian derefter fik ham til at gå i Wal-Mart og købe ammunition til. Den følgende aften endte med, at Gillian skød og dræbte en af sine venner som han var kommet op at toppes med. Gillian sidder stadig i fængsel, mens Johnson i 2009 gik fri for tiltale i indbrudssagen efter, at han havde betalt de stjålne genstandes værdi og indvilliget i at vidne mod Gillian.
Johnson flyttede ind hos sin bedstemor, mens han tog ekstratimer for at blive klar til at spille college-golf. På Coastal Carolina University fik DJs træner Allen Terrell ham ind på det rette spor, og han fik fuldt PGA tour medlemskab næsten omgående efter college. De mange sejre og den store kontrast til det hårde liv han kom fra har muligvis taget noget af kanten af hans drive, men Harmon medgiver at han har udviklet en stor vilje til at forbedre sit spil. Sidste år blev Johnsons søn også født, og det lader til at DJ vænner sig til det mere rolige familieliv, der blandt andet medfører råd om livet som professionel sportsmand fra svigerfar Wayne Gretzky.
En anden bomber der også var tæt på i flere Majors før det lykkedes ham at vinde, er australieren Day, der ligesom Johnson har haft en hård opvækst, og har indrømmet at han i lang tid kun var optaget af at tjene penge, frem for at vinde turneringer. De seneste år er Day også blevet far, og er begyndt at fokusere mere målrettet på at vinde de store turneringer. Day har også nævnt det som et konkret mål at komme i golfens Hall of Fame, så han er med årene blevet mere optaget af den golf-arv han efterlader sig og det har vist sig tydeligt i verdens-etterens spil over det sidste år.
Hvis DJ sætter sig udover sine problemer ved tidligere Majors og vinder på Oakmont, kan man nemt se det åbne Major-sluserne for ham. Hvis han løber ind i endnu et sviende søndagsnederlag… så vil han stadig have oplevet det der er værre.
