Søndag den 17. maj mødes TaylorMade spillerne Dustin Johnson, Rory McIlroy, Rickie Fowler og Matthew Wolff i en match, hvor der samles penge ind til coronavirus velgørenhed på Seminole Golf Club i Florida.
TaylorMade Driving Relief supported by UnitedHealth Group sendes på TV (formentlig GOLFTV i Danmark) og de fire spiller om 3 mio. $ til velgørenhed i en skins-turnering for at indsamle penge og skabe opmærksomhed for American Nurses Foundation og CDC Foundation.
Dustin Johnson og Rory McIlroy danner par mod Rickie Fowler og Matthew Wolff. De penge DJ og McIlroy vinder går til American Nurses Foundation, mens Fowler og Wolff samler ind til CDC Foundation.
Der samles penge ind undervejs
Takket være bl.a. et stort sponsorat fra UnitedHealth Group spiller de fire som nævnt om 3 mio. $, der går til velgørenhed.
Derudover har Farmers Insurance doneret 1 mio. $ til en birdie-eagle pulje, som går til organisationen Off Their Plate. De bruger alle indsamlede midler køb af mad i restauranter, som så leverer dem til sundhedspersonale, og derigennem støttes både restaurations branchen og heltene på hospitalerne.
Under tv-sendingen vil det også være muligt at donere penge, så beløbet vil formentlig blive langt større end de foreløbigt 4 mio. $.