Den nye streamingtjeneste omfatter fra 2019 og 12 år frem alle medierettigheder til golf fra PGA TOUR uden for USA*.
Parterne vil udvikle en ny streamingtjeneste på PGA TOUR-brandet, som skal engagere internationale golf fans på tværs af skærme.
Den nye streamingtjeneste kommer blandt andet til at byde på 40+ PGA TOUR events, inklusive THE PLAYERS Championship, FedEx Cup Playoffs og Presidents Cup.
Discovery og PGA TOUR kan i dag offentliggøre planer om at indgå en strategisk alliance, der skal skabe et nyt globalt hjem for golf. Den nye tjeneste skal levere de mest medrivende golf-øjeblikke til passionerede fans kloden rundt på tværs af skærme og devices. Det nye partnerskab har som ambition at styrke golf som idræt på globalt plan samt udvide den i forvejen store fanbase, som golf har.
Det 12-årige partnerskab er uden fortilfælde og begynder i 2019. Det omfatter globale multiplatforms-rettigheder (eksklusive USA) til alle PGA TOUR medieaktiver, inklusive de seks Tours under PGA TOUR-paraplyen og mere end 140 turneringer årligt, inklusive THE PLAYERS Championship, the FedEx Cup Playoffs, og Presidents Cup.
Udover de lineære rettigheder til PGA TOUR-begivenhederne i 219 markeder, vil det nye partnerskab også omfatte udviklingen af en ny, dedikeret PGA TOUR-streamingtjeneste. Den skal bygge på Discoverys direct-to-consumer erfaring fra blandt andet Eurosport Player. Discovery forventer henover perioden at investere mere end 2 mia. dollars i det strategiske partnerskab med PGA TOUR. Midlerne anvendes til erhvervelsen af PGA TOURs medierettigheder samt til udviklingen af streamingtjenesten.
Med afsæt i en tradition for verdensklasse dækning af sportsbegivenheder, vil Discovery og PGA TOUR samarbejde med ledende broadcastere og distributionsplatforme for at sikre, at PGA TOUR-indholdet når bedst muligt ud til seere jorden rundt. Parterne vil også undersøge mulighederne for at udnytte Discoverys eksisterende portefølje af tv-kanaler, digitale platforme og shortform-platforme til den optimale udnyttelse af PGA TOURs omfattende arkiv af golfindhold.
David Zaslav, President og CEO, Discovery, udtaler:
– I dag er en fantastisk dag for golf-fans jorden rundt. Discoverys alliance med PGA Tour er unik og noget, der aldrig er set før. Det langsigtede partnerskab mellem PGA TOUR og Discovery kommer til at skabe det nye globale Home of Golf, inklusive mere end 2000 live timer årligt af denne fantastiske sports største øjeblikke, historier og spillere på tværs alle Discovery og Eurosports globale distributionskanaler. Med afsæt i vores succesfulde dækning af OL i PyeongChang, Sydkorea, vil Discovery tilføre vores globale rækkevidde, indgående kendskab i de enkelte markeder, globale sportsekspertise og stærke tv og direct-to-consumer platforme til udviklingen af et nyt stærkt golf-tilbud i ethvert marked uden for USA.
Jay Monahan, Commissioner, PGA TOUR, udtaler:
– Alliancen er et spændende nyt skridt for PGA TOUR. Det er en fantastisk mulighed for at accelerere og udvide vores globale medieforretning samt for bedre at betjene vores internationale broadcast partnere. Samtidig rummer dette partnerskab et enormt potentiale til at styrke væksten i fanbasen i samarbejde med en dybt erfaren strategisk global partner. Partnerskabet passer perfekt ind med åbningen af PGA TOUR-kontorerne i London, Tokyo og Beijing de senere år og understøtter vores langsigtede mål om at udvide golf-spillet.
Siden 2008 har PGA TOUR forhandlet alle sine ikke-amerikanske broadcast rettigheder på egen hånd. Alliancen mellem Discovery og PGA TOUR kommer til at kapitalisere på de to organisationers ekspertise ved at håndtere internationale multi-platforms rettigheder og ved at lancere en ny golf streamingtjeneste. Ved at samarbejde forventer parterne at kunne bygge og udnytte en robust international distributions- og broadcast partner-strategi med nogle af golf-sportens mest prestigiøse turneringer og verdens bedste spillere. Målet er et stærkt produkt, der optimerer rækkevidden af PGA TOURs indhold på tværs af free-to-air-kanaler, betalings-tv og digitale platforme.
Samarbejdet bringer to meget komplementære globale brands sammen. Begge organisationer har en storslået historik inden for sport, som forener PGA TOURs kvalitetsindhold og rettigheder med en global mediepartner som Discovery, der besidder dub ekspertise og dybe relationer i mediemarkeder jorden rundt. Hertil kommer en fælles erfaring med at optimere udnyttelsen af nogen af klodens største sportsbegivenheder.
Den nye alliance vil blive ledet af Discoverys Alex Kaplan, der får titel af President og General Manager for det nye Discovery og PGA TOUR-selskab. Kaplan har hidtil fungeret som EVP, Commercial hos Eurosport Digital, hvor han har været instrumentel i, at Eurosports direct-to-consumer-forretning nu har over 1 million abonnenter. Før Kaplan sluttede sig til Discovery, var han Senior Vice President, Global Media Distribution hos NBA og havde dermed ansvaret for denne organisations globale direct-to-consumer-strategi. Inden sin ansættelse hos NBA var Kaplan hos DIRECTV/AT&T, hvor han ledte virksomhedens product DIRECTV Sports. Det øvrige ledelseshold for det nye partnerskab vil blive annonceret inden længe og vil inkludere PGA TOURs Thierry Pascal som Senior Vice President and Head of Distribution.
Alex Kaplan udtaler:
– David Zaslav og JB Perrettes ambition om at tage den internationale dækning af PGA TOUR til det næste niveau er ekstremt spændende. Vi kan slet ikke vente på at komme i gang og bygge en verdensklasse global platform og langsigtet distributionsstrategi – og få det hele til at spille. Ved at gå i partnerskab med det fremragende PGA TOUR team, anført af Jay Monahan og Rick Anderson, får vi en unik mulighed for at bygge et fantastisk produkt, der kommer til at række ud til golf fans med indhold, de elsker, på tværs af skærme og devices.
Discovery har demonstreret ekspertise i at håndtere og udnytte globale medierettigheder, optimere sening og engagement på tværs af egne og partneres platforme. For eksempel er Discovery hjemstedet for OL i Europa (2018-2024) og har med Eurosport Europas førende sportsbrand samt ledende kontinentale streamingservice på sport, Eurosport Player.
I forbindelse med de Olympiske Lege i PyeongChang 2018 etablerede Discovery mere end 40 free-to-air broadcast partnerskaber. Samtidig lykkedes det at levere hvert et minut fra de Olympiske Lege til hele Europa via Discoverys streamingtjeneste, Eurosport Player. Discovery indgik også innovative parterskaber med sociale medier for at nå yngre målgrupper, herunder partnerskabet med Snapchat. Endelig leverede Discovery rekordtal på digital og lineær tv-sening på tværs af Europa, hvor hele 63 procent af den europæiske befolkning fulgte Discoverys dækning på tværs af Discoverys og partneres platforme.
*Rettighederne gælder til alle mediemarkeder i verden med undtagelse af USA. Partnerskabet er fuldt trådt i kraft fra 2024, hvor rettighederne er gældende i samtlige markeder undtagen USA. Herunder ses startdatoerne for partnerskabet i de enkelte markeder.
År | Marked |
2019 | Australien, Canada, Italen, Japan, Holland, Portugal, Rusland, Spanien
|
2020 | Polen, Sydkorea.
|
2021 | Belgien, Kina, Tyskland, Sydafrika
|
2022 | Danmark, Finland, Indien, Norge, Sverige, Storbritannien
|
2024 | Frankrig
|
Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Eurosport Player og Dplay. Discoverys 12 tv-kanaler har en samlet kommerciel seerandel på godt 20 pct., hvilket gør Discovery til den tredjestørste kommercielle tv-gruppe i Danmark. På tværs af Discoverys platforme får brugerne en stærk kombination af seriøst underholdende programmer, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe, Superligaen og Premier League. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery Inc.
Besøg www.discoverynetworks.dk for flere nyheder om Discovery.