PGA Tour of AustralasiaDimitros Papadatos og Hannah Green vandt Vic Open

Dimitros Papadatos og Hannah Green vandt Vic Open

Dimitros Papadatos og Hannah Green vandt Vic Open, hvor den samlede præmiesum deles i to, så damer og herrer spiller om samme beløb i to separate turneringer.

Turneringerne på 13th Beach Golf Links nær Melbourne i Australien blev aflyst i 2021 pga. corona, men var før det tællende til henholdsvis Europa Touren og LPGA. Senest med Min Woo Lee og Hee Young Park som vindere. I år var det uden de internationale tours, så præmiesummen var mindre men dog alligevel 410.000 AUD svarende til 1,9 mio. danske kroner i begge turneringer. De to vindere fik hver knap 350.000 danske kroner.

Dimitros Papadatos vandt hos herrerne – top-3 med i The Open

Hos herrerne førte John Lyras i -16 foran Dimitros Papadatos i -15 inden finalerunden.

30-årige Dimitros Papadatos vandt turneringen for anden gang, da han også vandt den i 2017, for med en finalerunden i -6 sikrede han sig sejren i -21 Ben Campbell i -20 og Matthew Griffin i -16.

De tre kvalificerede sig dermed til The Open, for efter aflysningen af New Zealand Open blev Vic Open en del af The Open Qualifying Series, så de tre bedste kvalificerede sig til The Open 2022, som spilles på St Andrews fra den 14. – 17. juli.

Vic Open, resultat

Hannah Green vandt damernes turnering

Inden finalerunden førte forhåndsfavoritten Hannah Green, der er nr. 30 på verdensranglisten, i -12 foran Karis Davidson og Whitney Hillier i -7.

Hannah Green vandt også en sikker sejr, for med en runde i -1 vandt hun i -13 foran Karis Davidson og Whitney Hillier i -7. Cassie Porter og Su Oh delte 4. pladsen i -5.

Vic Women’s Open, resultat

Hannah Green – Foto: Tristan Jones / Ladies European Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Billedgalleri: Ferie for Alle 2025

Ferie for Alle og Dansk Golfshow 2025 afholdes i MCH Messecenter Herning fra den 21. – 23. februar. Se vores billedgalleri fra Ferie for...

Torsdag mødtes PGA Tour og LIV med Trump i Det Hvide Hus

For to uger siden mødtes PGA Tour med Donald Trump, og torsdag var der endnu et møde, hvor også LIV Golf var med, skriver...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk