KlubnytDIF’s Appelinstans har afgjort sagen mellem DGU og Hillerød

DIF’s Appelinstans har afgjort sagen mellem DGU og Hillerød

DIF’s Appelinstans har afgjort sagen mellem DGU og Hillerød Golfklubs damer, der med afgørelsen kan fortsætte i Elitedivisionen, og således ikke bliver tvangsnedrykket til 1. division. Det medfører af Køge Golfklub rykker ud af Elitedivisionen øst.

Vi har dækket sagen intensivt her på 19hul.dk, og har så sent som fredag formiddag (i dag!) talt med en juridisk konsulent hos DIF. Her var meldingen, at der var truffet en afgørelse, men den var ikke skriftligt formuleret, og derfor ikke offentlig tilgængelig endnu. Men vi blev lovet, at DIF ville sende afgørelsen til 19hul.dk samtidig med, at den blev sendt til DGU og Hillerød Golfklub. Vi har ikke modtaget den endnu.

Men få timer senere, fredag eftermiddag, har Hillerød Golfklubs advokat, WTC advokaterne, skrevet på Facebook at de med advokat Jan Aarup i spidsen, har bistået Hillerød Golfklub med at appellere tvangsnedrykningen.

– Sagen var således for Danmarks Idrætsforbunds Appelinstans, som efter bevisførelse og procedure traf afgørelse om, at der ikke var grundlag for tvangsnedrykning, og at Hillerøds damehold derfor fortsat har plads i Elitedivisionen, skriver WTC advokaterne bl.a. i Facebook opslaget, som kan ses nederst i denne artikel.

Vi tør godt antage, at dette er en korrekt udlægning, så Hillerøds damer forbliver i Elitedivisionen, men vil også fortsat dække sagen, når vi får afgørelsen på skrift. Og tak til den læser af 19hul.dk, som gjorde os opmærksom på Facebook opslaget.

Sagen kort – link til uddybende artikler

Hillerøds damer havde i 2022 kvalificeret sig til finalespillet i Danmarksturneringen, men de meldte afbud, da de ikke kunne stille hold. Reglerne for afbud til finalespillet er ikke entydige, men DGU’s Turnerings- og Regelkomité (ToRK)vurderede, at afbuddet var en alvorlig overtrædelse af DGU’s Etisk Kodeks.

Den afgørelse var Hillerød Golfklub og holdleder Lars Broch Christensen, der i øvrigt også er formand for Dansk Golf Union, meget uenig i, så de ankede sagen til DGU’s Amatør- og Ordensudvalg (A&O). Her fik de medhold, selvom anken blev modtaget hos DGU 2½ uge efter tidsfristen.

ToRK mente dog fortsat, at Hillerød Golfklubs damer burde tvangsnedrykkes til 1. division, så de ankede til DIF’s Appelinstans. Det er en uafhængig og uvildig instans som vælges af DIF’s repræsentantskab og består af i alt 10 medlemmer, heraf 4 dommere som fungerer som formænd.

Et uskønt forløb som bør medføre en gennemskrivning af reglerne for Danmarksturneringen, så tvivlstilfælde som dette ikke kan opstå igen. Og i den forbindelse bliver det jo så interessant at læse, om det fremover vil have konsekvenser, hvis man melder afbud til finalespillet.

Afgørelsen fra DIF’s Appelinstans er endelig, og kan ikke ankes.

Nedenfor ses Facebook opslaget fra WTC advokaterne:

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk