CoronavirusDIF og Team Danmark er tilfredse med OL-udskydelse

DIF og Team Danmark er tilfredse med OL-udskydelse

IOC har meldt ud, at OL i Tokyo udskydes til 2021. DIF og Team Danmark er tilfredse med beslutningen og igangsætter nu arbejdet med, hvad det kommer til at betyde for det danske OL-arbejde.

Fælles pressemeddelelse mellem DIF og Team Danmark

IOC har taget tilløb til en OL-udskydelse over de seneste dage, og nu kom den endelig. OL, som skulle have været afviklet fra den 24. juli-9. august 2020, er udskudt til 2021. Den endelige dato er endnu ikke fastsat, men i en pressemeddelelse fra IOC står der, at OL er blevet ”rescheduled to a date beyond 2020 but not later than summer 2021.”

Beslutningen om en OL-udskydelse har DIF og flere andre nationale olympiske komitéer allerede foreslået IOC, så derfor er der tilfredshed med afgørelsen:

– Som vi har sagt i nogle dage, så vi ingen anden mulighed end at udskyde OL. Derfor er vi tilfredse med beslutningen, hvis ellers man kan tale om tilfredshed i denne vanskelige tid, siger Niels Nygaard, der er formand for DIF og Danmarks Olympiske Komité. Han fortsætter:

– Nu har vi den udskydelse, som vi håbede på og kan derfor sammen med Team Danmark, de internationale og nationale forbundene og atleterne trække i arbejdstøjet. Der er masser af svære spørgsmål at tage fat på som fx, hvad udskydelsen betyder for atleternes kvalifikationer, for vores økonomi, ja, for hele den danske OL-deltagelse. Svarene har vi ikke endnu, men nu er der endelig en form for ro til at arbejde med udskydelsen.

Også i Team Danmark der tilfredshed med afgørelsen, selvom der nu ligger en svær tid og venter:

– Hvis man ser på OL-udskydelsen, så kan det umiddelbart se let nok ud. For vi holder jo ’bare’ den samme begivenhed det samme sted et års tid senere. Sådan er det desværre ikke. Eksempelvis kan vi ikke bruge de samme penge to gange. Mange af vores midler fra vores kommercielle partnere er allerede brugt på direkte støtte til atleterne, træningslejre og forberedelse. Nu skal atleterne til at forberede sig til OL i endnu et års tid, og det kræver ressourcer. Derfor er det økonomiske område et af dem, som vi først kaster os over, og det er selvsagt ikke nemt i en krisetid, siger Lone Hansen, adm. direktør for Team Danmark og tilføjer:

– Vi har et stort ansvar for at passe godt på vores atleter lige nu. De er naturligvis frustrerede over deres situation, hvor alt lige nu er vent på hovedet, og alle planer skal gentænkes. Her venter et kæmpe arbejde i de kommende uger og måneder, siger hun.

Med udskydelsen af OL forventes det også, at de Paralympiske Lege udskydes tilsvarende, men der er i skrivende stund ikke kommet en officiel udmelding.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk