51-årige Dicky Pride vandt sin første PGA Tour Champions sejr i Mitsubishi Electric Classic. Han kom med i turneringen via mandags-kvalifikationen, og vandt i sin blot 11. turnering på PGA Tour Champions.
Paul Goydos førte i -8 foran Billy Andrade i -7 og seks spillere i -6 inden finalerunden heriblandt Dicky Pride.
Dicky Pride gik finalerunden i -5 og vandt i -11 foran Stephen Ames, Kirk Triplett og Paul Goydos i -8.
Colin Montgomerie, Robert Karlsson og Scott McCarron delte 10. pladsen i -5, Darren Clarke blev nr. 14 i -4, Miguel Angel Jiménez nr. 15 i -3, Jim Furyk nr. 19 i -2 og Ernie Els nr. 22 i -1.
Alex Cejka og Thongchai Jaidee delte 26. pladsen i par, Bernhard Langer blev nr. 32 i +1 og Retief Goosen nr. 35 i +2. José Maria Olazabal blev nr. 62 i +10.
Pride vandt én gang på PGA Tour tilbage i 1994
Dicky Pride vandt en enkelt turnering på PGA Tour, hvilket var Federal Express St. Jude Classic 1994, hvor FedEx hed Federal Express. I 2015 vandt han WinCo Foods Portland Open på Korn Ferry Tour, så han er den 18. som har vundet på alle tre amerikanske tour.
Han er den 14. spiller, der vinder på PGA Tour Champions efter at have deltaget i en såkaldt mandags-kvalifikation (kvalifikationsturnering for at komme med i turneringen).