Opdateret: Der er kommet nye DGU anbefalinger gældende fra den 23. december 2021.
— oOo —
Der er kommet yderligere corona-restriktioner pr. 19. december, så DGU har opdateret deres retningslinjer og anbefalinger til de danske golfklubber. De er offentliggjort på danskgolfunion.dk, og kan også læses nedenfor.
— oOo —
Regeringen har besluttet at karakterisere COVID-19 som en samfundskritisk sygdom og indføre krav om mundbind og coronapas i dele af samfundet.
Restriktionerne løber p.t. frem til d. 17. januar.
Brug af mundbind
Besøgende i klubhuse, foreningslokaler og restauranter skal bruge mundbind indtil man sidder ned.
Personale i restauranter med kundekontakt skal bære mundbind.
Personale med kundekontakt og kunde i proshopper skal bruge mundbind.
Brug af coronapas
Der er indført krav om coronapas for personer på 15 år eller derover på indendørs serveringssteder (take away undtaget). Coronapasset fremvises ved først naturlige kontakt med serveringspersonalet.
Læs her om, hvordan I kan bruge coronapas app’en til kontrol
Begrænsninger i forsamling og udskænkning
Restauranter, cafeer mv. skal være lukkede i tidsrummet 23.00 til 05.00 og der er forbud mod salg af alkohol i perioden 22.00 til 05.00.
For indendørs serveringssteder gælder der et arealkrav på 2 m2 pr. siddende gæster og 4 m2 for stående gæster.
Derudover er der krav om at opsætte skilte, som viser, hvor mange gæster, der er tilladt på serveringsstedet.
Kulturministeriet, DIF og DGI opfordrer til at alle indendørs idrætsaktiviteter (ikke udendørs) aflyses indtil d. 5. januar, hvor grundskolerne starter igen. Hvis golfklubberne vælger at have fx golfsimulatorer åbne, så sørg for at indføre smittereducerende foranstaltninger som håndsprit, mundbind ved ankomst og afgang, afspritning af kontaktpunkter, god udluftning mv. Der skal ikke fremvises coronapas ved indendørs idrætsaktiviteter.
Vores generelle anbefaling
1. Sørg for håndsprit ved indgangen til klubhuset, mødelokaler og lign.
2. Opsæt informationsmateriale om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.
3. Er du syg eller har symptomer som hoste eller feber, så blive hjemme.
Links:
Coronasmitte.dk/råd og regler
https://coronasmitte.dk/raad-og-regler
Kulturministeriet
https://www.dif.dk/nyheder/2021/12/indendors-idraet-bor-aflyses-indtil-den-5-januar
DIF’s hjemmeside om corona
https://www.dif.dk/nyheder/2021/11/coronapas