AnbefaletDGU udskyder overgangen til nyt World Handicap System (WHS) til 1. januar...

DGU udskyder overgangen til nyt World Handicap System (WHS) til 1. januar 2021

Den 30. april 2019 offentliggjorde R&A og USGA, at golfverdenens nuværende seks handicapsystemer forenes i ét system kaldet WHS (World handicap System). Retten til at bruge dette system får de danske golfklubber igennem Dansk Golf Union, som har licensen til WHS gennem EGA (European Golf Association).

Forsinkelse fra EGA

Oprindeligt var planen, at alle lande skulle implementere WHS pr. 1. januar 2020. EGA er imidlertid blevet et halvt år forsinket i forhold til færdiggørelsen af den endelige version af systemet samt færdiggørelsen af regler og principper for overgangen fra golfspillernes nuværende EGA-handicap til et nyt WHS handicap.

I erkendelse af forsinkelsen har EGA besluttet, at de europæiske lande frit kan vælge at implementere WHS i perioden fra 1. januar 2020 eller udskyde til 1. januar 2021.

Beslutning fra Dansk Golf Union

Dansk Golf Union har i den forbindelse besluttet at vente til 1. januar 2021, idet opgaven med at planlægge og kode overgangsberegningerne fra EGA-handicap til WHS samt at udarbejde materialer, guidelines, undervisningsmaterialer og kurser og endeligt at uddanne de danske klubber i brug af systemet ikke kan nås til 1. januar 2020 eller til sæsonen 2020.

Dansk Golf Union ønsker at skabe en så gnidningsfri proces som overhovedet mulig for de danske golfspillere og golfklubber og udskyder derfor overgangen til 1. januar 2021.

– Vi frygter, at en presset overgang til et helt nyt og anderledes handicapsystem vil have stor betydning for dagligdagen i golfklubben og resultere i frustration for både ansatte og frivillige, samt golfspillere i de danske golfklubber. Det er en risiko, vi ikke ønsker at løbe, når der nu er åbnet for en anden og i vores øjne mere tilfredsstillende implementeringsdato, siger Morten Backhausen, direktør DGU.

Orientering om projektets detaljer

Klubberne og klubbernes handicapansvarlige bliver snarest orienteret om vigtige datoer og elementerne i projektet.

Dansk Golf Union undersøger, hvilke muligheder det nuværende EGA Handicapsystem giver for at hjælpe spillerne i 2020, således at danske golfspillere kan indlevere flere tællende runder og dermed lettere etablere et retvisende grundlag for overgangen til WHS Handicapsystemet i 2021.

Logo for World Handicap System (WHS)

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk