KlubnytDGU og Santander Consumer Bank forlænger hovedsponsoraftale

DGU og Santander Consumer Bank forlænger hovedsponsoraftale

Dansk Golf Union og Santander Consumer Bank kan med stolthed melde ud, at underskrifterne er i hus for en ny aftale, der sikrer bankens involvering som hovedsponsor af DGU de næste to år.

Den nye aftale indebærer en række tiltag, der har til formål at fremme DGU’s udvikling i Danmark, samt at give Santander Consumer Bank en fortsat tilstedeværelse blandt et købestærkt segment.

– Jeg er glad for, at vi kan fortsætte vores gode samarbejde med Santander Consumer Bank, der som hovedsponsor har vist et stort engagement i golfsporten og forståelse for det arbejde, vi udfører. Den nye aftale er en vigtig del af grundlaget for, at vi kan yde den bedst mulige indsats for de danske golfklubbers interesser og skabe fortsat gode resultater med vores landshold, udtaler Morten Backhausen, direktør i Dansk Golf Union.

Santander Consumer Bank har været hovedsponsor for Dansk Golf Union siden 2015.

Med den nye aftale kan Dansk Golf Union og Santander Consumer Bank arbejde videre med at udvikle golfsporten i Danmark både inden for elite og bredde.

– Den nye aftale anerkender det positive og tætte samarbejde, vi har haft med DGU siden 2015. Et samarbejde, der gennem tiden har udviklet sig gunstigt for alle parter – og især udviklingen af dansk golf, hvilket bekræfter vores ønske om at gøre en positiv forskel. Som helhed ser vi aftalen med DGU som en god kommunikationskanal for såvel eksisterende som nye kunder. Den nye aftale betyder således, at Santander og DGU sammen kan tilbyde danske golfentusiaster endnu mere, og vi glæder os til at bygge videre på den synergi, der allerede eksisterer mellem vores to organisationer,” siger Bo Jakobsen, adm. direktør i Santander Consumer Bank.

Santander Consumer Bank fortsætter med at stå bag to årlige talentudviklingspriser, som bliver uddelt på Dansk Golf Unions temamøde i foråret. I år gik de til Nicolai Højgaard og Cecilie Finne-Ipsen, som få måneder senere begge var med til at vinde EM-medaljer hjem til Danmark.

Aftalen rummer også mulighed for, at Dansk Golf Union kan give unikke tilbud til medlemmer af danske golfklubber inden for Santander Consumer Banks forretningsområder som fx indlån, udlån, kreditkort og billeasing.

Det fortsatte hovedsponsorat er et udtryk for den passion for golfsporten, som Santander Consumer Bank deler med Dansk Golf Union.

FAKTA

Dansk Golf Union har omkring 150.000 medlemmer over hele landet og arbejder for at udbrede og forbedre mulighederne for golfsporten i Danmark, blandt andet gennem rekrutteringstiltag og støtte til de danske klubber i at udvikle så gode klubmiljøer som muligt.

Santander Consumer Bank har i dag en førende position på det danske marked for billån samt forbrugsfinansiering og er specialister i privatlån, kreditkort og opsparingsprodukter. Santander Consumer Bank er en del af Banco Santander, der er største bank i Eurozonen og blandt de største banker i verden med mere end 190.000 ansatte på globalt plan og over 125 mio. kunder i mere end 40 lande.

Santander Consumer Bank har været hovedsponsor af DGU siden 2015.

santanderconsumer.dk

Morten Backhausen, direktør i DGU (tv), og Bo Jakobsen, adm. direktør i Santander Consumer Bank – Foto: DGU

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk