19 spillere kvalificerede sig til The Open via tirsdagens Final Qualifying over 36 huller på fire baner, heriblandt Thomas Detry, Charl Schwartzel, Branden Grace og Matt Wallace, mens Sergio Garcia går glip af The Open for første gang i 25 år.
288 spillere var med på de fire baner, og mens nogle var direkte kvalificeret, så var andre med efter en succesfuld Local Qualifying. Der var ingen danskere i feltet.
The Open spilles på Royal Liverpool fra den 20. – 23. juli 2023.
Michael Stewart vandt på Dundonald Links
Michael Stewart vandt i -7 foran Marco Penge på Dundonald Links, hvor også Connor McKinney og Graeme Robertson sikrede sig en plads i The Open.
Blandt de mere velkendte navne der ikke kvalificerede sig til The Open kan nævnes Robert Rock, Andy Ogletree, Aaron Rai og Jason Kokrak.
Detry, Schwartzel og Grace er klar til The Open
På Royal Cinque Ports delte Martin Rohwer og Thomas Detry førstepladsen i -3 foran Charl Schwartzel, Branden Grace og Antoine Rozner i -2. De fem har kvalificeret sig til The Open.
David Howell, Charlie Lindh, Dean Burmester, Ross McGowan, Zander Lombard og Wade Ormsby sluttede udenfor en adgangsgivende plads.
Canter vandt med fire slag på Royal Porthcrawl
På Royal Porthcrawl blev kvalifikationen vundet af Laurie Canter i -8 foran Brandon Robinson Thompson i -4 og Matthew Southgate i -2 samt Jazz Janewattananond og Oliver Farr i -1. Alle fem kommer med i The Open.
Kvalifikationen glippede for bl.a. Oliver Bekker, Thomas Aiken og Anirban Lahiri.
Matt Wallace vandt på West Lancashire, hvor Garcia faldt tilbage
Matt Wallace vandt i -11 foran Matthew Jordan og Kyle Parker i -10, mens Alex Fitzpatrick , der er lillebror til Matt Wallace, og amatøren Tiger Christensen tog de to sidste pladser med en delt 4. plads i -9.
Sergio Garcia fik første runde i -5 og kom til -8 med tre birdies på de første 6 huller af anden runde. Det endte med en runde i -1, så for første gang siden 1998 er 43-årige Garcia ikke kvalificeret til The Open.
Det glippede også for Graeme McDowell og Jamie Donaldson.