PopulærtPGA TourDet mest berømte golfhul på TPC Sawgrass

Det mest berømte golfhul på TPC Sawgrass

Man gør klogt i at lytte til sin bedre halvdel, og det gjorde Pete Dye, da han designede Stadium Course på TPC Sawgrass. Alice Dye, der officielt står som co-designer af banen, foreslog sin mand at lade 17. hul blive en decideret ø-green – resten er historie.

Man kan ikke komme udenom, at 17. hul er en af de primære årsager til banens næsten legendariske status. Selvom idéen var brugt før andre steder i verden, og er blevet kopieret utallige gange siden, vil mange der møder en ø-green på en golfbanen udbryde, at “…det er ligesom på TPC Sawgrass!”. Noget man, uden sammenligning i øvrigt, kan prøve i Brøndby Golfklub der kan bryste sig af en ø-green.

Players Championship har siden 1982 været afviklet på TPC Sawgrass. 17. hul har budt på mange dramatiske episoder i årenes løb heriblandt:

  • Under et omspil i 1987 blev Jeff Sluman distraheret voldsomt, da han skulle til at sænke sit put på godt en meter for sejren. En meget beruset tilskuer, en 21-årig studerende der blev udfordret af en kammerat fik 500 $ for at hoppe i vandet, netop som Sluman skulle slå. Sluman begyndte forfra på sin rutine, men missede puttet og tabte på til Sandy Lyle på 18. hul.
  • US PGA Championship 1986 vinderen Bob Tway satte scoringsrekord med en 12’er i 2015. Han var blot fire slag efter de førende, men i kraftig vind slog han fire bolde i vandet inden han endelig ramte greenen og tre-puttede.
  • Ifølge PGA Tour statistikkerne ender ca. 10% af alle turneringsslag i vandet, selvom hullet kun er omkring 130 meter fra backtee.
Op mod 150.000 søbolde på 17. hul

TPC Sawgrass er åbent for spil, og Greenfee varierer efter tidspunkt på året, men det koster mellem 4 – 600 $ for at spille TPC Sawgrass. Fra juni til august koster det 400 $, mens det er 600 $ fra september til maj koster 600 $ at spille banen.

Plus bolde kan man sige, for de omkring 45.000 årlige runder på TPC Sawgrass giver op mod 150.000 bolde i søen hvert år. Det giver et gennemsnit på tre bolde pr. runde – bare på 17. hul, men hvor nogle rammer greenen første forsøg, så må andre bruge et dusin. Flere gange om året er der dykkere, som samler boldene op.

Players Championship kan ses på GOLFTV, discovery+ og Eurosport 2 med danske kommentatorer. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

The Players Championship, leaderboard

17. green på TPC Sawgrass under Players Championship 2021 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk