AnbefaletDerfor kunne Justin Rose ikke spille BMW PGA Championship

Derfor kunne Justin Rose ikke spille BMW PGA Championship

Justin Rose ville egentlig gerne have bakket op om Europa Touren og spillet flagskibsturneringen BMW PGA Championship på Wentworth, som blev vundet af Francesco Molinari, mens Lucas Bjerregaard blev nr. 3.

For at leve op til PGA Tour reglerne for medlemskab deltog han dog i stedet i Fort Worth Invitational – og vandt i overbevisende stil!

For at forhindre, at de største navne ikke kun altid spiller de samme turneringer, så skal man mindst spille én turnering, man ikke har spillet de seneste fire år, hvilket var årsagen til, at Rose spillede i USA.

Rose havde tre muligheder

Justin Rose siger selv, at han havde tre muligheder for at leve op til reglerne.

– Jeg kunne spille John Deere, men det er ugen før The Open på Carnoustie, og jeg vil gerne spille Scottish Open. Så kunne jeg havde deltaget i Wyndham i august, men det er lige før FedExCup slutspillet, hvor man ikke vil være udkørt, sagde Rose på et pressemøde:

– Så var der kun Colonial (Fort Worth Invitational, red.), hvilket er overfor BMW PGA Championship. Det var åbenlyst en meget svær beslutning og ikke ideelt. Wentworth turneringen ligger mit hjerte nært, da det var der jeg var tilskuer som barn, og den jeg altid gerne har villet vinde.

Justin Rose har deltaget i Europa Tourens flagskibsturnering 14 gange siden 2001. Kun i 2005, 2006, 2016 og nu 2018 har han ikke deltaget.

Hans hidtil bedste resultater er 2. pladser i 2007 og 2012. Tættest på sejren var han i 2007, hvor han tabte i omspil til Anders Hansen.

Justin Rose efter sejren i Fort Worth Invitational 2018 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk