Golf er svært. Det ved vi alle, der prøver kræfter med dette forunderlige spil. På en og samme tid vidunderligt, men også skræmmende, når de rigtige gode slag lykkes – for derefter at havne nede i kulkælderen, når både bogey og dobbeltbogey, eller det, der er værre, indskriver sig på scorekortet.
Som amatør lærer man jo hurtigt, at dette hører med til spillet, ligesom heldet og tilfældigheder også er visse ingredienser i denne såkaldte gentleman sport. Det var vist Jack Nicklaus, der sagde, at jo mere han trænede, des heldigere, blev han. En opskrift, der vist skal tages med et gran salt; golfspillet er jo ikke som cykelløb – des flere kilometer i benene, jo bedre. Og her kommer jeg til at tænke på amerikaneren Bruce Lietzke, der om nogen i sin storhedstid ramte bolden klokkerent, og vandt mange gange på PGA-touren – men han trænede stort set aldrig. Svinget lå bare til ham.
Om kort tid spilles årets sidste majorturnering “The Open”. Desværre tror jeg ikke, at Danmark nogensinde får en majorvinder. Ingen som helst tvivl om, at potentialet er til stede blandt vores bedste spillere – men et eller andet sted, er det ikke nok alligevel. Der synes at være det særlige kendetegn for danske golfspillere i de helt store turneringer, at når de kommer foran, og nærmer sig målstregen, indskriver nerverne sig – og så har vi igen “ dansk gummiarm”.
Derfor får Danmark aldrig en majorvinder. Dertil er Danmark et alt for lille land, og små lande har aldrig indskrevet sig i golfhistoriens annaler.
Må mine ord blive gjort til skamme. Men som Bobby Jones jo også sagde: enhver golfspiller er sin egen værste fjende.
Hvilket jo er så ganske sandt.
Steffen Rasmussen
Smørum Golfklub
— oOo —
Skriv et læserbrev, debatindlæg eller anekdote om og med golf som det overordnede emne og få det på 19hul.dk. Læs mere i denne artikel og send dit bidrag til info@19hul.dk.
