CoronavirusDer kommer alligevel ingen tilskuere til Scottish Open

Der kommer alligevel ingen tilskuere til Scottish Open

Den skotske regering har indført nye restriktioner for at stoppe smittespredningen af COVID-19. Det medfører, at der ikke kommer tilskuere til næste uges Aberdeen Standard Investments Scottish Open, hvilket ellers var hensigten.

Som den første Europa Tour turnering siden COVID-19 genstarten skulle der have været tilskuere til Scottish Open, som spilles fra den 1. – 4. oktober. Ikke mange men blot 650 tilskuere pr. dag til weekendens finalerunder, og kun personer fra Edinburgh og det øvrige lokalområde, Lothian, omkring værtsbanen The Renaissance Club. Indtægten fra billetsalg skulle så i øvrigt gå ubeskåret til velgørenhed.

Aberdeen Standard Investments Scottish Open er årets første helt store turnering i Europa. Med en præmiesum på 7 mio. $ er det en Rolex Series turnering, som også BMW PGA Championship ugen efter.

Den hidtil eneste Rolex Series turnering i år er Abu Dhabi HSBC Championship presented by EGA i januar. Ingen af sommerens Europa Tour turneringer i Europa har haft en præmiesum på mere end 1,25 mio. €, så afstanden til de store turneringer i USA er blevet endnu større.

Enkelte inviterede gæster de seneste måneder

Europa Touren genstartede sæsonen i Østrig i juni, og siden har der udover majors og WGC været seks UK Swing turneringer samt en turnnering i Spanien, to i Portugal og nu i Irland. Der har været et begrænset antal gæster inviteret af sponsorer, som dog kun på udvalgte steder har kunnet følge spillet.

De skulle ikke kunne komme for tæt på spillerne, men af billeder på sociale medier har det været tydeligt, at gæster har stået meget tæt på Europa Tour spillere. Noget som dog tilsyneladende heldigvis ikke har medført smittespredning.

Aberdeen Standard Investments Scottish Open, deltagerliste

Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Russell Henley vandt Arnold Palmer Invitational

Russell Henley vandt Arnold Palmer Invitational presented by Mastercard, der er en af de helt store Signature Events med en præmiesum på 20 mio....

Logan McAllister vandt Astara Chile Classic

Logan McAllister vandt Astara Chile Classic presented by Scotiabank på Korn Ferry Tour, hvor det var hans første sejr. Sebastian Cappelen blev nr. 68 i...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk