Der er ingen udsigt til golf foreløbig. Nattens frostgrader er blevet efterfulgt af et fint lag sne. Men så kan man sidde indenfor og tænke tilbage på gamle rejseoplevelser fra før og efter golfepidemien ramte Viborg.
Danmarks Radio P2 har Jesus i kunsten som tema, og pigekoret synger om rosen, der skyder op af den frosne jord. Når blikket vandrer ud i haven, kan man stadig se enkelte fairy roser trodse det kolde vejr. De burde omdøbes til fairy tale roser, for det er da helt eventyrligt, at enkelte stadig blomstrer i december.
***
FOTOS FRA EFTERÅRET 1974
Tankerne følger det religiøse spor fra radioen og lander på et lille fotoalbum fra 1974, der står i reolen. Det er fyldt med gulnede billeder fra en tur med Danske Kibbutz Venner til en kibbutz i Det Hellige Land, Lehavot HaBashan, der ligger ved foden af Golanbjergene klemt inde mellem Syrien og Libanon.
De første billeder er fra en udflugt i Golanbjergene, hvor volontørerne springer ud fra klipperne langs Banias, en biflod til Jordanfloden. Der er også billeder af det afsvedne terræn og bomberamte huse fra krigen, som året forinden ramte landet under Yom Kippur, jødedommens helligste dag.
68-generationen var fascineret af kibbutzens arbejdskollektiv, et socialistisk fællesskab, hvor der var ligestilling, og hvor man delte alt mellem sig. Selv børnene var fælles. Som Tove Ditlevsen lod husholdersken Gitte sige med længsel i stemmen i Ansigterne fra 1968: ”I kibbutzerne (…) er alle børnene fælles. Mødrene elsker ikke deres egne børn højere end de andres.”
Op gennem 70’erne blev unge mennesker fra Vesten ved med at valfarte til kibbutzerne i Israel. Vi nybagte studenter tænkte nok mere på solskin og godt vejr end på de mørke skyer, der lå over Mellemøsten, efter Israel havde fordrevet det palæstinensiske folk fra Vestbredden, Østjerusalem og Golanhøjderne og var blevet en besættelsesmagt, der endte med at annektere de besatte områder.
I fotoalbummet er der en plastiklomme med en lillebitte dagbog. Det er ikke let at dechifrere håndskriften, men det lykkes nogenlunde efter en ihærdig indsats.
***
DAGBOGSNOTATER FRA EFTERÅRET 1974
30. august. De to jagerfly dukker op to gange om dagen. Man kan tegne grænsen til Syrien og Libanon efter deres luftvej. Klokken otte om aftenen er kibbutzen lukket. Der er to vagter ude hele natten. De har en schæfer med sig der hedder Alfa, og en stor sort hund, som Leif siger er halvt ulv. Leif har været her i tre måneder.
3. september. Jack og Ben bor ved siden af mig og Leif. Jack har læst psykologi og kørt taxa i New York. Han arbejder i fiskedammene. Ben i frugtplantagerne. Han tog nogle kæmpestore gule grapefrugter med hjem i dag. Han siger de er fra sidste sæson. De er søde som appelsiner.
5. september. De ældste træbarakker ligger lige over for vores. De er normalt tomme, men nu er de blevet invaderet af et helt lottekorps. Nogle af dem satte sig ved vores bål i aftes. Leif sagde, ’De skal ikke rende ret hurtigt for at fange mig!’ Så sang de Shalom aleichem. Leif sagde: Værsgo’ repertoiret, Boje, og så skrålede vi løs. Hvis din far gi’r dig lov og Joanna, men da vi nåede til Maria, hvorfor har du forladt mig? var lotterne gået igen.
8. september. Jeg er kommet i grapefrugterne. Der var også nogle soldaterpiger, men de sang og vimsede afsted og plukkede kun de frugter de kunne nå fra jorden. Vi andre skal tømme træet, så der gik ikke ret lang tid, så var de langt foran os. Vildt irriterende!
12. september. Det er enormt varmt. Tog med Leif i swimmingpoolen. Den ligger fem minutter op ad bjerget. Satte mit lille hvide håndklæde fast på hovedet med læderstroppen jeg har om halsen og som min nøgle sidder i. Vagten sagde til mig, at jeg skal tage det af, når jeg går ned ad bjerget. Det kan være farligt. Du ligner jo en palæstinenser med den hovedbeklædning!
13. september. Jack var helt ude af den, da han kom hjem. En israelsk jager fik en fiskehejre ind i motoren og nødlandede lige ved siden af fiskedammene. I kibbutzen hørte vi godt et kæmpebrag, men regnede med det var en øvelse. Det var det ikke. Jack sagde der kom stikflammer ud af motoren, men piloten nåede at skyde sig ud med katapultsæde.
14. september. Kibbutznikkerne har altid deres maskingevær med sig. De lægger det på tværs af barnevognen når de går i dining hallen. Når de sætter sig ved bordene, lægger de det på gulvet. Der var fyldte peberfrugter og en masse salater i dag. Det var okay.
16. september. Ben og Jack har en bruser udenfor med koldt vand. Ben tager altid et brusebad inden han går i seng. I aftes vækkede han os alle sammen med nogle uhyggelige skrig. Han var blevet stukket af en skorpion lige under det ene øje da han tørrede sig med håndklædet der hænger på terrassen. Leif løb efter hjælp og Ben blev kørt til hospitalet i Tiberias. Det tog en time. De var fire mand til at holde Ben, så han ikke kradsede øjet ud, sagde Leif. Det var en sort skorpion. Godt det ikke var en gul, sagde Leif.
17. september. Ben kom hjem i eftermiddag. Han ligner et trafikuheld. Jack havde fisk med hjem fra fiskedammen, som han grillede på sengefjedrene af en gammel seng.
Jeg er begyndt at snakke med en ung israeler, Liel, der somme tider sætter sig ved vores bål. Han er 15. Han kan godt lide Cohen. Suzanne og So long, Marianne og Bird on a Wire. I går fortalte han, at dengang kibbutzen blev angrebet under 6-dageskrigen legede han midt ude på legepladsen. Han kan huske lysglimtene fra bakkerne ovenfor og de smæld det gav, da kuglerne ramte sandet.
Hans øjne er helt gennemsigtige. Det føles som om han ser gennem mig.
22. september. Vi er taget til Jerusalem med kibbutzen. Uri kører lastbilen. Vi sidder på træbænke med en presenning over. Uri er 28 og veteran fra ’67 og ’73. Det var ham der sprang fra 15-20 meter da vi var i Banias. Han bor sammen med en dansk pige der hedder Lise. Hun siger han tænder for vandhanen hver gang han går på tønden, så hun ikke kan høre ham, når han skal lave stort.
Vi blev sat af på Oliebjerget, så vi kunne gå gennem en af de gamle tyrkiske vandledninger. Uri sagde det var den fedeste måde at komme ind i den gamle bydel på. Der var vand i tunnelen og det steg og steg. Efter lang tids gåsegang med et stearinlys i hånden gik det iskolde vand næsten op til loftet. Så råbte Uri, der gik forrest, at der ikke var ret langt igen, og at vi kunne svømme det sidste stykke under vandet. Så vendte vi om. Allesammen.
23. september. Karin vekslede rejsechecks i Betlehem og fik 20 dollars for meget tilbage, som hun købte tjald for. Der var en røgfane efter lastbilen hjemad, som hos et lokomotiv der fyrer med pot.
28. september. Jeg har fået job i haven hos Joseph. Han er en rigtig rar gammel mand. Karin arbejder også i haven. I dag plantede jeg græs! Man kan ikke så græs her, siger Joseph.
Pludseligt begyndte det at brænde udenfor barakkerne. Ingen vidste hvad der var sket. Men kibbutznikkerne tog det helt roligt.
11. oktober. Det er et år siden Yom Kippur krigen begyndte, så der skal blomster på gravene for de soldater fra kibbutzen der døde i krigen. Kirkegården ligger lidt uden for selve kibbutzen. På en af gravene samlede jeg en lille sten op og spurgte Joseph, hvorfor der var små sten på gravene. Joseph sagde at det viser at nogen har besøgt graven.
Da jeg lagde stenen tilbage, løb en sort skorpion hen over mine fingre. Joseph fangede den med to tændstikker og puttede den ned i tændstikæsken, så jeg kunne have den på værelset i et glas med låg, når vi kom hjem.
18. oktober. Jeg har spillet bridge med Uri og to af hans kammerater de sidste par aftener. Fjerdemanden havde fået dysenteri, så de manglede en mand. Jeg kender reglerne, men er ikke særlig god til det med meldingerne.
19. oktober. Fik tynd mave i går. Helt vildt. Det løber lige igennem. Karin siger jeg ikke må blive tyndere. Man kan se ribbenene.
20. oktober. I morges blev jeg indlagt på infirmeriet. Ham der ligger i værelset ved siden af har dysenteri. Det er nok ham jeg afløste i bridge. Sygeplejersken siger jeg har feber og blod og pus i afføringen.
22. oktober. Er enormt træt. I nat råbte jeg på sygeplejersken. Der var ingen reaktion. Så kravlede jeg ud af sengen og hen til døren og råbte igen. Der var ikke et øje. Heller ikke i naboværelset.
24. oktober. Flyet fra EL AL mellemlander i Zürich. Næste stop er København. Derfra til Karup.
***
Det var sidste opslag i dagbogen. Sneen falder igen over de sidste blomstrende roser. Værtinden på Hej P2 afspiller Vivaldis koncert i d-mol, allegro moderato, og lytteren rejser sig fra skrivebordsstolen – moderat hurtigt som Vivaldi – for at finde billederne frem fra genbesøget i Israel i 2014. Fyrre år efter opholdet som volontør i Lehavot HaBashan.
Genbesøget i 2014 var ikke kun for at gense landet og kibbutzen, men også for at se nærmere på golfbanen. Der er nemlig kun én golfbane i Det Hellige Land!
Genbesøget i Det Hellige Land kan man læse om i artikel 2 her.
Tekst: Kim Boje
Første foto: Ukendt fotograf
Sidste foto: Esmeyleon, Instagram
Fotos i øvrigt: Kim Boje
BONUS INFO
- Kibbutz Lehavot HaBashan, https://en.wikipedia.org/wiki/Lehavot_HaBashan
- Amos Oz, Between Friends (2012) / Mellem venner, Gyldendal, 2014. ”Amos Oz skildrer livet i en kibbutz i 1957 gennem en række gribende skæbner. Det er mesterligt gjort”, Birgit Sloth, Litteratursiden, 17.2. 2014
- Isabella Hammad, Genfærd ind (2023). ”Isabella Hammads nye roman tager sit afsæt i den uophørlige konflikt mellem israelere og palæstinensere. Men mens den blodige virkelighed ikke levner plads til meget optimisme, vover den prisvindende forfatter med de palæstinensiske rødder at antyde konturerne af et spinkelt, blafrende håb.” Henriette B. Lind, Jyllands-Posten, 28.11. 2023
