PopulærtDP World TourDen lidt specielle regel der gør, at Lucas Bjerregaard ikke spiller i...

Den lidt specielle regel der gør, at Lucas Bjerregaard ikke spiller i Skotland

Lucas Bjerregaard vandt Alfred Dunhill Links Championship 2018, og som tidligere vinder kunne han have spillet 5 mio. $ turneringen  på DP World Tour i denne uge. Han endte dog med at spille på Challenge Touren med 270.000 € i præmiesum, da der i Alfred Dunhill Links Championship ikke kan optjenes point til Challenge Tour ranglisten. Det skyldes at turneringerne ikke har finalerunde samme dag.

Er der en DP World Tour og Challenge Tour turnering i samme uge, så kan man som udgangspunkt på DP World Tour optjene point til Challenge Tour ranglisten. Bliver man f.eks. nr. 20 i en DP World Tour turnering, så får man Challenge Tour point svarende til en 20. plads i ugens Challenge Tour turnering.

Da Lucas Bjerregaard blev nr. 2 i Danish Golf Championship optjente han således 180 point til Challenge Tour ranglisten svarende til de point han havde fået, hvis han var blevet nr. 2 på Challenge Touren i Sverige den uge.



Præmiepengene er meget større på DP World Tour, så får man muligheden er der en del som griber chancen. Niveauet er dog så også højere på DP World Tour, så det er alt andet lige også meget sværere at blive nr. 20 på DP World Tour end nr. 20 på Challenge Touren. Derfor er man ofte bedre tjent med at spille på Challenge Touren for at forbedre sine muligheder for et DP World Tour kort den kommende sæson.

Skal have finalerunde samme dag for at tælle på begge ranglister

Hvis en DP World Tour placering skal tælle til Challenge Tour ranglisten så kræver det dog, at finalerunden er planlagt til samme dag.

I denne uge spiller Challenge Touren fra onsdag til lørdag for at give en ekstra rejsedag, da de to kommende turneringer spilles i Kina. DP World Tour har finalerunden søndag, og derfor optjenes der ikke point til Challenge Tour ranglisten. Det kan der argumenteres for og imod når nu det er samme weekend, men sådan er reglerne.

Hvis og hvis og hvis det ikke var i næste uge der skulle spilles i Kina, så var der sikkert finalerunde søndag på Challenge Touren. Og så havde Lucas Bjerregaard spillet i Skotland, og hvordan det var gået er umuligt at spå om.

I skrivende stund er man halvvejs gennem finalerunden på Challenge Touren og Lucas Bjerregaard er lige udenfor top-10.

D+D Real Czech Challenge, leaderboard

Alfred Dunhill Links Championship sendes direkte på V Sport Golf og Viaplay Total / Premium. Se sendetider på 19hul.dk/tv.

Alfred Dunhill Links Championship, leaderboard

Lucas Bjerregaard efter sejren i Alfred Dunhill Links Championship 2018 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Cristian Jacobsen vandt Trust Forsikring Championship

Christian Jacobsen vandt Trust Forsikring Championship efter en eagle - birdie på Lyngbygaard Golf ved Aarhus. Kendere af banen vil så nok tænke at Christan...

Antallet af børn i golfsporten vokser atter

De danske golfklubber har held med at fastholde deres medlemmer, og nu lykkes det også at få flere børn og unge til at spille...

Hørt på golfbanen

De fem nyeste artikler på 19hul.dk