CoronavirusDen Dominikanske Republik er åben og fremhæves som et særligt sikkert rejsemål

Den Dominikanske Republik er åben og fremhæves som et særligt sikkert rejsemål

Den caribiske østat beskrives som en succeshistorie under coronapandemien og fremhæves af Verdens Turistorganisationen (UNWTO) som et sikkert ferieland. Et storstilet program sørger for høje sikkerhedsstandarder og forsikring af turister. Med udrulning af vaccinationsplan er der for alvor lys for enden af tunnelen. Der kræves ingen negativ coronatest, midlertidigt udføres hurtige tests af tilfældigt udvalgte rejsende ved ankomsten.

Den Dominikanske Republik har mange strenge at spille på.

Foruden palmeomkransede strande består en fjerdedel af landet af nationalparker og UNESCO-beskyttede naturreservater, hvor man bl.a. kan opleve lyserøde flamingoer i saltholdige laguner, pukkelhvaler i tusindvis og næsehornsleguaner i Caribiens største sø.

Der er desuden mulighed for at hike i de 3000 meter høje bjerge i Cordillera Central, også kendt som De Dominikanske Alper, samt verdens nordligst beliggende tropiske regnskov, der bl.a. har ageret kulisse for storfilm som Jurassic Park til Dommedag nu.

Som alle andre lande i verden har turisme i Den Dominikanske Republik lidt under det seneste års coronapandemi, men med udrulning af en storstilet vaccinationsplan, ser man lys for enden af tunnelen.

Den 22. februar modtog landet sin første forsendelse af covid-19-vacciner og lancerede “DR Get Vaccinated”-kampagnen. Vaccinationsplanen er opdelt i tre faser og sigter mod at vaccinere alle landets 7,8 millioner voksne inden udgangen af 2021.

– Vaccination mod coronavirus i Den Dominikanske Republik vil have en øjeblikkelig positiv effekt på turistindustrien. Efterhånden som vaccinationen skrider frem, vil vi se et drastisk fald i infektioner og indlæggelser, som gradvist vil lette restriktionerne for turistaktiviteter og bidrage til at styrke vores økonomi, siger den dominikanske turistminister David Collado i en kommentar til vaccinationsplanen.

Playa Grande Golf Course – Foto: PR, Dominican Republic Ministry of Tourism

Det er håbet, at man med flokimmunitet vil styrke de internationale besøgendes tillid og konsolidere landets position som den sikreste destination i Caribien.

Et eksempel til efterfølgelse

Den Dominikanske Republik betragtes som en succeshistorie under coronapandemien.

Fra internationalt hold har man høstet både ros og respekt for håndteringen og en ansvarlig genopretning af turismen under strenge sikkerhedsprotokoller, der beskytter såvel besøgende som lokalbefolkning.

La Cana Golf Club – Foto: PR, Dominican Republic Ministry of Tourism

I sidste uge havde Den Dominikanske Republik besøg af generalsekretæren for Verdens Turistorganisation UNWTO, Zurab Pololikashvili. Generalsekretæren, der var på ferie med sin familie, besøgte ved samme lejlighed også både turistministeren og præsident Luis Abinader. Efterfølgende fremhævede Pololikashvili, at Den Dominikanske Republik er et godt eksempel på, at det er muligt at rejse både sikkert og ansvarligt.

Generalsekretær Pololikashvili roste den Dominikanske regerings engagement, og i en erkendelse af, at det ikke er let at balancere økonomi og sundhed i en situation som den nuværende, understregede han at landet er et eksempel til efterfølgelse.

– Vi har med egne øjne set, at Den Dominikanske Republik er et sikkert land, sagde Pololikashvili, mens han beskrev landet som et paradis for turister.

Høje sikkerhedsstandarder og forsikring af turister

– Det faktum, at Verdens Turistorganisationens generalsekretær valgte Den Dominikanske Republik som destination for sin familieferie, er et tegn på, at vores hårde arbejde og sikkerhedsprotokoller skaber tillid i det internationale samfund, sagde David Collado , Den Dominikanske Republiks turistminister.

Med en række forskellige foranstaltninger der skal sikre sikkerhed og sundhed for besøgende og ansatte i turismebranchen, føler landet sig godt klædt på til at modtage turister.

Siden den 15. september 2020 har Den Dominikanske Republik implementeret programmet Responsible Tourism Recovery Plan, som omfatter levering af en gratis sundhedsplan for turister, der dækker alle typer nødsituationer.

Programmet betyder bl.a., at alle turister der indlogerer sig på et hotel, får en såkaldt rejseassistanceplan, der inkluderer dækning i forbindelse med nødsituationer, telemedicin (dvs. digitalt understøttede sundhedsfaglige ydelser over afstand) og logi til længerevarende ophold. Forsikringen dækker også, hvis man i tilfælde af infektion tvinges til at ombooke sin flyrejse.

Der er også blevet indført særlige protokoller for leverandører, entreprenører og medarbejdere inden for turistbranchen med regelmæssige tests og regler for at komme ind og ud af de forskellige ferie ressorts.

Der bliver også foretaget covid-19-lyntests på tilfældigt udvalgte rejsende ved ankomsten.

Se mere på www.godominicanrepublic.com og www.drtravelcenter.com.

Punta Espada Golf Course – Foto: PR
Om Den Dominikanske Republik

Omgivet af Atlanterhavet mod nord og Det Caribiske Hav sydpå, råder vores frodige tropeland over mere end 1600 kilometers kystlinje og 400 km med sandstrande, der regnes blandt verdens bedste. Her er et varieret udbud af muligheder, når det gælder sport, underholdning og afslapning. Indkvarteringsmulighederne er mange og der er rig lejlighed til at forkæle sig selv med luksus på overtrufne hoteller og ferieressorts. Foruden at overgive sig til Merengue rytmerne, kan man udforske historiske mindesmærker og dragende bjergkæder, floder og palmeklædte strande. Dominikanerne er generelt kendt som hjertevarme og gæstfrie folk, og landet er kendt for specialiteter som cigarer, rom, chokolade og kaffe.

La Cana GC – Foto: PR, Dominican Republic Ministry of Tourism

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk