RejserDen Dominikanske Republik, rejserDen Dominikanske Republik byder ny nordisk rute til Punta Cana velkommen

Den Dominikanske Republik byder ny nordisk rute til Punta Cana velkommen

Til næste vinter får nordiske rejsende nye muligheder for at udforske den Dominikanske Republik, når Finnair starter sin planlagte flyvning fra Helsinki til Punta Cana i december. Den nye ugentlige forbindelse er den første direkte flyvning fra Norden til Punta Cana i Den Dominikanske Republik. Samtidig skruer flere nordiske rejsearrangører op for kapaciteten til det caribiske land.

Cap Cana, Playa Blanca – Foto: PR

Den nye direkte flyvning fra Helsinki til Punta Cana i Den Dominikanske Republik vil blive opereret med et Airbus A350-fly, og der vil blive fløjet hver fredag fra d. 13. december 2019 til 27. marts 2020.

Den første planlagte flyvning fra en nordisk hovedstad til Punta Cana vil utvivlsomt øge antallet af nordiske rejsende til Den Dominikanske Republik.

Med gode forbindelser fra de nordiske hovedstæder og forbundne byer vil ruten tjene nordiske passagerer og gøre det nemmere at udforske landet i almindelighed og det største turistmål i Den Dominikanske Republik, Punta Cana i særdeleshed.

– Vi er meget glade for Finnairs nye ruteåbning, hvilket betyder, at passagerer fra Helsinki kan flyve direkte til Punta Cana og dermed lette vejen til paradis. Punta Cana er Dominikanske Republiks mest overdådige og populære destination. Velsignet med en af Caribiens længste kystlinjer med hvide sandstrande – med hele 48 kilometer flankeret af himmelstræbende kokospalmer er Punta Cana ensbetydende med hvile og afslapning ved havet, forklarer Patricia Polanco de Olmos, direktør for Dominikanske Republiks turistråd med ansvar for de nordiske lande.

– Den sofistikerede østkyst tiltrækker ferierende fra hele verden, som kommer for at udforske og nyde Punta Canas luksus. Beliggende blandt verdens lækreste strande med turkisfarvet vand og svajende palmer er det både en fantastisk destination og et fremragende udgangspunkt for rejsen videre rundt i landet. La Romana og Santo Domingo ligger i umiddelbar nærhed og lokker med rig kultur og historie i kombination med spændende gastronomi, hjertevarme dominikanere, livlig musik og magiske økoturismeaktiviteter, fortsætter Patricia Polanco de Olmos.

Udover sine paradisstrande, fantastiske hoteller og et rigt facetteret udvalg af oplevelser er Punta Cana også kendt som et sandt mekka for golfentusiaster fra hele verden.

Den Dominikanske Republik er flere gange blevet kåret som den førende golfdestination i Caribien og latin Amerika.

Om Den Dominikanske Republik

Omgivet af Atlanterhavet mod nord og Det Caribiske Hav sydpå, råder vores frodige tropeland over mere end 1600 kilometers kystlinje og 400 km med sandstrande, der regnes blandt verdens bedste. Her er et varieret udbud af muligheder, når det gælder sport, underholdning og afslapning.

Indkvarteringsmulighederne er mange og der er rig lejlighed til at forkæle sig selv med luksus på overtrufne hoteller og ferieressorts. Foruden at overgive sig til Merengue rytmerne, kan man udforske historiske mindesmærker og dragende bjergkæder, floder og palmeklædte strande. Dominikanerne er generelt kendt som hjertevarme og gæstfrie folk, og landet er kendt for specialiteter som cigarer, rom, chokolade og kaffe.

www.godominicanrepublic.com

Dansk Facebook: www.facebook.com/dendominikanskerepublik

Salto El Limon – Foto: PR

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk