Med dagens bedste runde i -9 vandt Dean Burmester Tenerife Open, hvor Thorbjørn Olesen blev bedste dansker på en 12. plads. Se højdepunkter fra Burmesters finalerunde i videoen ovenfor.
Thorbjørn, der førte efter første runde, gik finalerunden i -5, hvilket gav ham en delt 12. plads i -15. Joachim B Hansen afsluttede med en runde i -4, og han blev nr. 22 i -13. Efter en runde i +4 blev Nicolai Højgaard nr. 74 i -2.
Jeff Winther, Benjamin Poke og Lucas Bjerregaard missede cuttet efter anden runde.
Dean Burmester vandt
Sydafrikanske Dean Burmester gik finalerunden i -9 og vandt dermed en overbevisende sejr i -25 foran Nicolai von Dellingshausen i -20, mens Adrian Meronk og Kalle Samooja delte 3. pladsen i -19. John Catlin blev nr. 5 i -18.
Det var 31-årige Dean Burmesters anden sejr på Europa TOuren, da han vandt Tshwane Open 2017, hvilket også er hans seneste af syv Sunshine Tour sejre.
Ny turnering på samme bane fra på torsdag
Fra på torsdag spilles endnu en turnering på Golf Costa Adeje, Canary Islands Championship, der således er vært for to turneringer i træk.
Her er Benjamin Poke og Nicolai Højgaard de eneste to danskere, da de øvrige danskere holder en turneringspause.