Med sejren i AfrAsia Bank Mauritius Open blev 18-årige Rasmus Højgaard den tredje yngste vinder på Europa Touren nogenside. Han er dog kun nr. 4 på alle tiders rangliste, da Matteo Manassero vandt to turneringer før han fyldte 18 år.
Den første vinder født efter år 2000
Rasmus Højgaard er født den 12. marts 2001, og er den første født efter år 2000 som vinder på Europa Touren. Der har endnu heller ikke været vindere på PGA Tour, som er født i dette årtusinde.
Manassero er den hidtil yngste vinder
Matteo Manassero er den hidtil yngste vinder på Europa Touren, og inden han fyldte 18 år, havde han allerede vundet to turneringer på Europa Touren!
Han vandt sin tredje, Barclays Singapore Open 2012, i en alder af 19 år og 206 dage og har også vundet BMW PGA Championship 2013, så han er oppe på fire Europa Tour sejre
De seneste år har Matteo Manassero, der er fyldt 26 år, dog haft det svært og hverken i 2018 eller 2019 lykkedes det ham at få et Europa Tour kort på Tourskolen. Han missede cuttet på Tourskolen i 2018 og igen på Tourskolen i 2019.
Danny Lee har succes på PGA Tour
Udover Matteo Manassero var Danny Lee også lidt yngre end Rasmus Højgaard, da han som amatør vandt Johnnie Walker Classic 2019. De seneste år har nu 29-årige Danny Lee spillet på PGA Tour, hvor han vandt Greenbrier Classic 2015.
Listen er opdateret den 23. december 2019:
Nr. | Alder | Navn | Turnering |
1 | 17 år, 188 dage | Matteo Manassero | Castelló Masters Costa Azahar 2010 |
2 | 17 år, 363 dage | Matteo Manassero | Maybank Malaysian Open 2011 |
3 | 18 år, 213 dage | Danny Lee | Johnnie Walker Classic 2009 |
4 | 18 år, 271 dage | Rasmus Højgaard | AfrAsia Bank Mauritius Open 2019 |