PopulærtDP World TourDe to sidste spillere på Hero Cup holdene

De to sidste spillere på Hero Cup holdene

Før jul udtog Ryder Cup kaptajnen Luke Donald de to sidste spillere til Hero Cup, og det blev Antoine Rozner fra Frankrig og Richard Mansell fra England.

Rasmus Højgaard er udtaget som eneste dansker til Hero Cup, hvor 10 spillere fra Kontinentaleuropa spiller mod 10 fra Storbritannien og Irland.

Den første udgave af Hero Cup spilles på Abu Dhabi Golf Club fra den 13. – 15. januar, og det er i høj grad en træningsturnering frem mod Ryder Cup.

Francesco Molinari er spillende kaptajn for Kontinentaleuropa og Tommy Fleetwood for Storbritannien og Irland, men det er Ryder Cup kaptajnen Luke Donald der har annonceret spillerne efter at have konsulteret de to kaptajner. Se begge hold nederst i denne artikel.

De første 18 af 20 spillere blev udtaget i november, og siden vandt 29-årige Antoine Rozner sin tredje DP World Tour sejr i AfrAsia Bank Mauritius Open.

27-årige Richard Mansell har ikke spillet i de fire uger af den nye 2023 sæson, men hans 44. plads på ranglisten i 2022 efter bl.a. to 3. pladser har været nok til at han blev udtaget.

Tre runder hulspil – præmiepenge til alle

Hero Cup spilles over tre dage med en runde foursomes, en runde fourballs og singler.

Hver af de 10 spillere på det vindende hold får 125.000 $, mens der er 75.000 $ til spillerne på det tabende hold.

KontinentaleuropaStorbritannien og Irland
Francesco Molinari (K)Tommy Fleetwood (K)
Thomas DetryEwen Ferguson
Rasmus HøjgaardTyrrell Hatton
Adrian MeronkShane Lowry
Guido MigliozziRobert MacIntyre
Alex NorenSeamus Power
Victor PerezCallum Shinkwin
Thomas PietersJordan Smith
Sepp StrakaMatt Wallace
Antoine RoznerRichard Mansell
Richard Mansell – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk