AmatøreliteDe danske EM-piger modtager Den Gyldne Golfbold 2019

De danske EM-piger modtager Den Gyldne Golfbold 2019

Den mest betydningsfulde pris i dansk golf tilfalder i år de seks danske pigespillere, der hentede en historisk dansk guldmedalje ved EM for hold på El Saler i Spanien.

De seks piger er:

  • Anne Normann, Rungsted Golf Klub
  • Amalie Leth-Nissen, Hjortespring Golfklub
  • Cecilie Leth-Nissen, Hjortespring Golfklub
  • Natacha Høst Husted, Smørum Golfklub
  • Olivia Grønborg, Helsingør Golf Club
  • Alberte Thuesen, Mølleåens Golfklub

De lykkedes som det første danske pigelandshold nogensinde med at spille sig i en EM-finale, som de altså i oven i købet vandt over værtsnationen Spanien. En finale, som pigerne spillede sig til efter at have været alvorligt bagud i både kvartfinalen og semifinalen.

– Det er særdeles forfriskende at opleve et kuld unge piger markere sig så stærkt, som det var tilfældet til EM i Spanien. Ikke mindst måden, de hjemførte titlen på. Det lover godt for fremtiden for dansk damegolf, siger Michael Lermark, der er formand for Sportsjournalisternes Golfklub.

Den Gyldne Golfbold uddeles årligt af Sportsjournalisternes Golfklub i samarbejde med Made in Denmark og Dansk Golf Union. Prisen gives for årets danske golfpræstation, og blev uddelt for første gang i 1966. De danske EM-piger bliver indgraveret side om side med spillere som Thomas Bjørn, Iben Tinning, Søren Kjeldsen og Thorbjørn Olesen.

– De seks pigespillere har formået at gå længere ved et EM end nogen af deres forgængere. De har hver især vist en imponerende konkurrencementalitet. Men samtidig var deres sammenhold og holdånd afgørende for, at de kunne vinde EM, selvom det flere gange så ud som om, de var på vej ud af turneringen, siger Morten Backhausen, der er direktør i Dansk Golf Union.

Det er andet år i træk, at den bliver vundet af danske landsholdspillere. I 2018 gik prisen til Rasmus Højgaard, Nicolai Højgaard og John Axelsen, der sammen vandt VM for hold.

– Det er en ret stor overraskelse for os. Men vi er virkelig taknemmelige over anerkendelsen og se, at det ikke kun er stort for os, men også for andre. Det er kæmpestort, også fordi vi får den som hold, og vi kunne ikke have vundet EM uden alle de spillere, der var på holdet, siger Amalie Leth-Nissen, guldholdets yngste spiller, som blandt andet bidrog med sejr i sin single i både kvartfinale, semifinale og finale.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk