Bernd Ritthammer overtog føringen i Challenge Tourens sæsonfinale, som spilles fra onsdag til lørdag i Oman uden danske deltagere. Jens Dantorp er på 3. pladsen, men det kræver en sejr, hvis han skal kvalificere sig til Europa Touren via ranglisten.
Ritthammer fører med ét slag
Efter en anden runde i -8 fører Ritthammer i -13, hvilket er et enkelt slag bedre end Alexander Björk, som var dagens bedste med en runde i -9, hvilker var ny banerekord.
Jens Dantorp er alene på 3. pladsen i -11. Dantorp er nr. 41 på Road to Oman ranglisten, så han skal vinde for at kunne slutte i top-16, som får et Europa Tour kort. Ritthammer og Björk er allerede sikre på deres Europa Tour kort næste sæson, da de er i top-10 på ranglisten.
James Heath og Matthieu Pavon deler 4. pladsen i -9, mens Sebastian Heisele og Pep Angles deler 6. pladsen i -6.
Bernd Ritthammer har vundet to gange i denne sæson, så hvis han vinder for tredje gang, så får han en bedre kategori end alle andre fra Challenge Touren. Vinder man tre gange i samme sæson, så får man et Europa Tour kort med det samme, hvilket dog ikke får nogen betydning, da der er ikke er flere regulære Europa Tour turneringer tilbage i denne sæson.
Se højdepunkter på Viasat Golf i aften
Viasat Golf sender en times højdepunkter hver aften fra kl. 22.
NBO Golf Classic Grand Final, leaderboard
Top-10 på ranglisten er sikre på et Europa Tour kort
NBO Golf Classic Grand Final er den 27. turnering i 21 lande siden man i marts begyndte sæsonen i Kenya.
Top-46 på Road to Oman ranglisten var kvalificeret til sæsonfinalen, men da Espen Kofstad fra Norge har trukket sig, er der 45 spillere i feltet. Alle med en teoretisk mulighed for at slutte i top-16 på ranglisten, som får et Europa Tour kort efter lørdagens finalerunde.
Top-10 på ranglisten er helt sikre på at få et Europa Tour kort, mens nr. 11 og 12 er så godt som sikre på deres Europa Tour kort.
Den enkelte spillers placering inden sæsonfinalen ses på leaderboardet under CTR.